Pokeranbefalinger.dk fokuserer for tiden på det populære kortspil whist. Du kan blandt andet læse alt om regler i esmakker whist, eller du kan få en simpel introduktion til spillet whist. At tælle point sammen i whist er en mindre videnskab eller ”religion” i sig selv, og der verserer mange slags pointskemaer, som folk sværger til. Her på pokeranbefalinger anbefaler vi i spillet ”esmakker ehist” følgende model, som er relativt enkel. Andre foretrækker pointdifferentiering på de forskellige ”tillægs-meldinger”, da man kan argumentere for at det eksempelvis er sværere at få ”vip” hjem frem for halve, men er man ikke elitespiller, så betyder disse små forskelle ikke så meget:
Whist er et nulsumsspil: Hvad vinderen får af point, svarer til hvad spillets ”tabere” mister. Efter et spil, tælles stik sammen makkervis. Har spilføreren fået færre stik end først meldt (eller lykkedes spilførerens ”nolo”-spil ikke), så mister både hun og makker point. De forskellige meldingers ”pointudbetaling” eller ”pointindkassering” kan opregnes på følgende måde. Logikken er, at det koster dobbelt så meget at melde for højt end det indtjener sig at melde tilpas. Det er altså en stor fordel at melde meget lavt, men strategisk set er det af samme grund svært at slippe af sted med.
Ved tillægsmeldinger fordobles taksten. OBS: Visse spillere spiller med at man ikke fordobler ved ”halve”.
Eksempel på sammenregning: Er der meldt 10, og får man 10 stik sammen med sin makker, så får hver makker 8 kroner, og hver af modspillerne mister 8 point. Får man derimod 12 stik på meldingen 10, så får hver makker 3 gange 8 kroner (dvs. 24 kroner), og hver af modspillerne mister tilsvarende 24 kroner. Hvis makkerne kun får 9 stik på meldingen 10, så mister de 16 kroner, og hvis de kun får 7 stik mister de 3*16 kroner, altså 48 kroner. Modspillerne får selvfølgelig det modsvarende antal kroner.
Ved meldingerne sol, ren sol og bordlægger vinder man et fast beløb fra spillerne. Er der flere der har meldt sol, så skal man have point hvis man klarer sin sol fra alle modstanderne, dog ikke fra andre modstandere der også har meldt sol og har klaret den.
Hvis en spiller ikke klarer sin sol, men en af modstanderne gør det, så skal den spiller der ikke klarede sin sol betale 3 gange så meget som de andre spillere skal betale, til spilleren der klarede det.
Det er forskelligt, hvornår spillet slutter. Man kan eventuelt have aftalt hvor mange runder der spilles på forhånd. Vinderne af spillet er naturligvis de, der har ”plus på kontoen”, mens taberne har minus. Spiller man om penge, så skylder ”taberne” penge til vinderne svarende til de kroner, man har spillet om. Det anbefales dog at spille om ”æren” eller om et meget symbolsk beløb, da det gør stemningen mere afslappet og behagelig. God fornøjelse!
Den store amerikanske forfatter Edgar Allen Poe (1809-1847) har udover at skrive kendte uhyggelige noveller og prosadigte som ”Ravnen” (”The Raven”) og ”Huset Ushers fald” (”The Fall of The House of Usher”) bedrevet en række storslåede detektivnoveller, hvoraf den første formodentligt er ”The Murder In The Rue Morgue”, udgivet i 1941 i Grahams Magazine. Poe bruger ofte metaforer og billeder fra hasardspil og kortspillenes verden for at forklare måder at tænke logisk på, og i ”Mordet på Rue Morgue” fremsætter han således nogle ganske interessant og nyttige betragtninger om kortspillet whist, samt dets forskelle fra skak, hvilket pokeranbefalinger hermed vil oversætte (meget frit) for jer alle. Læs i øvrigt også Steen Steensen Blichers whist-digt, ”Kjerlighed og whist” på vores side samt få en god introduktion til spillet whist her på vores side. “Whist har længe været bemærket for dets indflydelse på, hvad der betegnes som ”udregningens kraft”; og mænd af højeste intellekt er kendt for at finde tilsyneladende uforklarlig fornøjelse herved, hvorimod de på samme tid anser skak for at være ganske intetsigende. Der er uden tvivl intet så tæt på analyseevnens natur som whist. Den bedste skakspiller i hele kristendommens historie er måske en smule mere end blot den bedste til at spille skak, men det at have whistfærdigheder kræver, at man har færdigheder i alle slags langt vigtigere foretagender, hvor en bevidsthed kæmper imod en anden bevidsthed. Når jeg siger færdigheder, så henviser jeg til en perfektion i whistspillet, som forudsætter en forståelse for hvordan en række påkrævede forkundskaber kan anvendes. Dette tæller ikke blot nogle, men rigtigt mange kundskaber, som ofte ligger i en tankegang, som almindeligvis ligger langt fra den normale forståelsesevne. At observere med koncentreret opmærksomhed er at huske med klar præcision, og som sådan vil skakspilleren klarer sig ganske udmærket i whist. I dette henseende er Hoyles regler (en forfatter, der udgav en kendt spillemanual i whist, red) (disse er i sig selv baseret på spillets mekanismer) tilstrækkelige og alment forståelige. Altså er det at have en god hukommelse, og at spille ”efter bogen”, alment betragtet som den totale sum af godt spil. Men analysandens kundskaber træder først i kraft, når man krydser denne grænse for de blotte regler. Analysanden gør sig, i stilhed, en række observationer og slutninger heraf. Det gør hans modspillere måske også, forskellen i graden hvormed informationen bliver indhentet, ligger ikke så meget i hvor mange konklusioner, der bliver draget, men i kvaliteten af observationen. Det vigtige at vide er HVAD man skal observere. Vor spiller begrænser ingenlunde sig selv eller afviser deduktioner, der ligger udenfor selve spillets snævre rammer. Han undersøger sin partners ansigtstræk og sammenligner det omhyggeligt med de andre modspilleres. Han observerer på hvilken måde modspillerne sorterer kortene i hånden, og tæller trumf efter trumf, billedkort efter billedkort via den måde, som spillerne holder og kigger på deres kort på. Han noterer enhver ansigtsforandring eftersom spillet skrider frem, samler på alle forskelle i de forskellige spilleres udtryk for selvtillid, overraskelse, triumf eller ærgrelse….”
Læs resten af novellen (uoversat) og meget mere af Poe gratis på Gutenberg…
Whist er et fantastisk kortspil med en stærk kulturel historie. Som del af pokeranbefalingers artikelrække om det skønne spil bringer vi hermed et digt af den store danske digter og præst Steen Steensen Blicher (1782-1848), der her hylder spillet – og kærligheden – i en sindrig sammenligning:
Kjerlighed og Whist
-Steen Steensen Blicher
Det første Spil af alle Whist dog bliver,
Det smukkeste, det sindrigste især;
Til skjønne Tanker det Anledning giver,
Og minder mig om, hvad jeg meest har kjer.
„Og det er?“ — Kjerlighed. — „Ja saa! hvorlunde?
„Hvad Lighed mellem Whist og Kjerlighed?“
— En stor; naar De kun fatter mine Grunde,
De gi’er mig Ret, jeg ganske veed.
Hvo Whist og Kjelighed lidt skarpt betragter,
Vil finde Lighed ved det første Blik:
Som Tidsfordriv man dem jo begge agter;
Og i dem vindes jo ved Trick.
Til Spillet man sig to og to begiver,
Hinanden hilser fremmed først og tyst;
Lidt efter lidt man meer fortrolig bliver,
Og nærmer sig med en gjensidig Lyst.
„Dyb Taushed“ veed man Ordet Whist betyder;
Det byder:“ stræb i Taushed til dit Meed!“
„Vent“ — siger Elskov og — „til Timen lyder
„Dit Ønskes Maal med taus Forsigtighed!“
Den, som for højt sin Følelse afmaler;
En virkelig Forelskelse Intet taler;
Med Øjet Alt at sige den formaaer.
I Whist og Kjerlighed man først sonderer,
Hvorlunde Makker sig befinde maae;
Forsigtig derfor og man inviterer,
Og seer, om Svaret nu vil følge paa.
Dog inviteres ej paa Svovelstikker;
Hvo vilde saa letsindigt fare frem?
Paa den Maneer man Spillet taber sikker,
Ja godt og vel, om man ej bliver „Slem.“
Man paa den anden Side og vil finde
Hvad der fortjener ikke mindre Smæk:
At Somme brænde fejgt med Trumfer inde,
Og lade Fienden tage Tricket væk.
En Bejler maae ej altfor længe sove,
Ej heller altfor bly og frygtsom frie;
I Spil og Kjerlighed — der maae man vove:
Det med Partiet ellers er forbi.
Med Haabet om Gevinst, Enhver indrømmer,
I Whist og Elskov man indblander sig:
Man i Begyndelsen om Lykke drømmer;
Men ak! den ofte er omskiftelig!
Hvormange har i Førstningen ej vundet,
Som dog tilsidst med Tab af Spillet gaae?
Ej Lykken er til egen Klogskab bundet:
Man Makkerens Fadaiser dele maae.
Ej let, i Kortet Makkeren at sige:
I Spillet først man mærker, hvad han har;
Saaledes mangen bly, undseelig Pige
Som Kone tapperlig til Pidsken ta’er.
Tidt fattig troer Du Makkeren at være,
Før han paa sine Forcer gjemme vil;
En Anden, som sig viser strax med Ære,
Med Singleton fordærver Dig dit Spil.
Staaer du paa Sang, da syng ej i Utide!
Men syng, saasnart Du har Raison dertil!
Er Makker snu og kan Du paa ham lide,
Han kun til fælles Gavn Dig svare vil.
Saa og i Kjerlighed: syng ej alene!
Deraf Du bliver keed — tag Makker med!
Dog ikke nok, I Eder strax forene:
Foreente maae I stedst gaae afsted!
Hvo sex til syv Atouts i Haanden tager,
Ja har endog Honneurer deriblandt,
Kan spille som en „Bonde paa Amager:“
Selv fattig Makker hjælper han galant.
Saaledes jævner Rigdom her i Livet
For Ægtefolk saa mangen Anstødssteen;
Og, hvem kun nok af Trumferne blev givet,
Kan vinde uden Hovedbrud og Meen.
Hvi skulde jeg nu videre forklare
Hver Lighed mellem Whist og Kjerlighed?
Kun een Ulighed bør jeg aabenbare;
Min Kone ellers bli’er for Alvor vred:
I Whist man Makker meget tidt omskifter —
En Time har man tre til Tidsfordriv —
I Elskov derimod, og naar man gift er,
Med een man nøjes for det hele Liv.
Der er, som nævnt under ”Introduktion til kortspillet whist”, et utal af variationer af whist. I det følgende vil pokeranbefalinger.dk anbefale de regler, som vi synes er bedst, og som synes at være mest udbredt omkring de danske spilleborde, men vi vil også løbende komme med bemærkninger til de mest udbredte afvigelser for disse regler. Vigtigst er at markere, at følgende er regler til ”esmakker whist”, hvilket betyder at man ikke på forhånd kender sin makker, men lader spillets ”esser” afgøre. I det traditionelle ”Engelsk Whist” spiller man som bekendt med faste makkere. FØR SPILLET STARTER:
Som navnet angiver, er man fire personer til at spille firemands whist. Et almindeligt kortspil med 52 kort plus tre joker-kort anvendes (i alt 55 kort). Kortene er ranket efter talværdi med ES som højeste kort, konge som næsthøjeste kort osv. To’eren er altså lavest. OBS: I visse varianter af spillet har man ikke jokere med, men det anbefales i høj grad, da det gør spillet mere dynamisk og uforudsigeligt.
En dealer (rollen går gerne på skift i urets retning mellem spillerne) blander kortene og fordeler 13 kort til hver af de fire spillere. De resterende tre kort lægges i en separat bunke/talon (kaldet ”katten”) med bagsiden opad; disse tre kort er de såkaldte ”byttere”, som ”spilføreren” senere kan udskifte med tre af de kort, han har på hånden. Kortene på hånden sorteres i henhold til kulør.
Formålet med spillet er at få flest ”stik”. Spilleren til venstre for dealeren smider et kort. For at vinde stikket, skal den næste spiller lægge et kort i samme kulør og med større talværdi. Når alle fire spillere efter tur har lagt et kort ned, har spilleren med det højeste kort vundet. Det er vigtigt at bemærke, at man SKAL ”bekende”, dvs. hvis der bliver lagt hjerter ned, så skal man smide hjerter ned, hvis man har nogen tilbage. Er man løbet tør for hjerter, må man lægge et kort i en anden kulør ned. Dette gør en ude af stand til at vinde runden – medmindre kuløren på kortet er ”trumf” (se under ”Trumf”.) MAKKER: I ”Esmakker whist” er det, som navnet indikerer, esset, der afgør, hvem der bliver ”makkere”. Spilføreren (se under ”melding”) melder ”trumf” (se under ”trumf”) og makker-es. Spilføreren er således makker med den spiller, der sidder med makkeresset. Makkerne må ikke give sig til kende overfor hinanden med det samme, og ”makkerskabet” bliver således først afsløret, når spilførerens makker smider sit es. Dette SKAL makkeren gøre, så snart der bliver smidt et kort i essets kulør.
Hvis makker-esset ligger i ”talonen”, bliver spilføreren selvmakker. Har man meget gode kort, kan det faktisk være en fordel, fordi man så scorer alle pointene selv, i stedet for at dele dem med en makker, men det er til gengæld også en hård kamp op ad bakke, hvis man ikke har fantastiske kort… TRUMF: ”Trumf” er betegnelsen for den kulør i et spil, som altid kan stikke de andre kulører. Det er forskelligt fra spil til spil, hvilken kulør der er trumf. Er trumf f.eks. klør, og er man ”renons” i hjerter (dvs. at man ikke har flere hjerter på hånden), så kan man smide en klør og vinder derved bunken. Som oftest er det spilføreren (se under ”Melding”), der melder trumf. MELDING:
Før et spil begynder, skal alle spillere ud fra de kort, de har på hånden, ”melde” hvor mange stik, de tror, de kan vinde i løbet af spillet (sammenregnet med vedkommendes ”makker”, hvilket vi vender tilbage til.) Meldingsrutinen er som følger: Spilleren til venstre for dealeren starter med at melde, og hvis spilleren til venstre for ham/hende overbyder, får første spiller mulighed for eventuelt at overbyde endnu engang. Dernæst går ”buddet” videre til næste spiller i rækken. Vil man ikke byde over, siger man ”pas”. Man aftaler gerne på forhånd, hvad man mindst skal byde, når man lægger ud. Vil man gerne have ”action” i spillet, kan man f.eks. aftale, at man ikke må byde under ni stik. Prøv jer frem og nå til enighed. I mere forsigtige spil er laveste melding som oftest syv. Den spiller, der melder højest, er rundens ”spilfører”. Hun spiller altså for at få de antal stik, som hun har meldt. Lykkes det ikke, mister hun point i den samlede score. Lykkes det at ”få alle stik hjem”, som man siger, vinder hun point, og modspillerne mister tilsvarende antal point. Får hun flere stik end meldt, får hun endnu flere point, men ikke lige så mange som hvis hun havde meldt til det antal stik. (Se mere under pointføring.)
Udover at melde antal stik, findes der en række variationer af ”tillægsmeldinger”/”påhæng”, der avancerer og varierer spillet. Man kalder også en sådan melding for en melding med ”lyd på”. Hvilke meldinger ”med lyd på”, der er legitime, forårsager gerne store diskussioner mellem forskelligt tilvante spillere, men vi anbefaler at I lægger ud med et par meldings-variationer, og så ”opgraderer”, hvis I får brug for mere udfordring. Den grundlæggende idé med disse meldinger er at udvide antallet af spilstrategier, man kan benytte sig af. Man kan stikke meldingen ”ni” ved at melde ”Ni gode/vip/halve”, og en sådan melding giver også flere point i det samlede regnskab. ”Gode”/”Klør”: Hvis man har særligt mange kort i kuløren klør, så kan man melde f.eks. ”ti klør”. Dette betyder at klør er trumf. OBS: Hos visse spillere, betyder det at melde ”gode” blot at man vælger et ”påhæng”, og så er det først efter at meldingen er gået igennem, at man fortæller hvilken form for ”påhæng”, man spiller med. ”Halve”: Melder man ”halve”, så bestemmer makkeresset kulør (og vedkommende giver sig altså til kende med det samme), og det er også makkeresset, der må bytte kort i ”katten”. Er spilføreren ”selvmakker”, må hun selv bestemme trumf og bytte. ”Vip”: Trumffarven fastsættes ved at placere de tre kort i talonen med bagsiden opad på bordet. Dealeren vender (”vipper”) et af kortene, og spilføreren skal så bestemme, om kortets kulør skal være trumf. Spilføreren kan vælge at få endnu et kort ”vippet”, og endnu et, men ”vipper” man tredje kort, er det afgjort at det er denne kulør, der er trumf. Spilføreren må dernæst bytte fra katten. OBS: Mange spiller med, at spilføreren SKAL bytte alle tre kort, det må man blive enige om indbyrdes, før spillet går i gang. ”Sol”: Sol er en af de lidt mere avancerede meldinger. Melder man ”sol”, så spiller man om IKKE at få mere end et enkelt stik. Det vil sige, at spillet igennem gælder for spilføreren at underbyde de andre spillere. Når der spilles sol, er der ingen trumf. Denne form for spil kaldes til tider for en ”nolo”-melding, da man spiller ”solo” uden makker og uden trumf. En modspiller kan dog ifølge visse regelsæt (som her anbefales) godt ”gå med” i en sol. Så gælder det for begge om at undgå at få stik, mens det for modspillerne naturligvis handler om at lægge ”fælder” for spilførerne, så de ender med at få et stik. Det er den sidste spiller, der har meldt sol, som må bytte fra ”katten”. Den anden sol-spiller må hernæst, hvis hun lyster, bytte fra den andens byttere. ”Sol” tæller for mere end ni stik og mindre end ni ”med lyd”. ”Ren sol”: Melder man ”ren sol” spiller om ikke at få et eneste stik. Ellers er reglerne de samme som for sol. ”Ren sol” tæller for mere end 10 stik og mindre end 10 ”med lyd”. ”Bordlægger”: Melder man ”bordlægger”, så spiller man ”ren sol” med åbne kort, dvs. man lægger sin hånd med billedsiden opad, så modspillerne kan følge ens kort. (Det kræver med andre ord en næste fejlfri hånd!) Bordlægger tæller for mere end 11 stik og mindre end 11 ”med lyd”. SPILLETS GANG: Kortere sagt fungerer firemandswhist af varianten ” esmakker whist” altså som følger.
1) Kort uddeles.
2) De fire spillere melder. Spilføreren bestemmer (pånær i visse påhængsvarianter) trumf og makkeres.
3) Spillerne lægger kort ned på tur, indtil alle stik er samlet ind.
4) Point tælles sammen. POINTGIVNING:
Whist er et nulsumsspil: Hvad vinderen får af point, svarer til hvad spillets ”tabere” mister. Se mere under ”pointgivning i whist”. Det er, som man siger, et helt kapitel for sig selv.
Whist er, sammen med poker og bridge, et af de sjoveste kortspil i verden; det kræver en nogenlunde portion held, is i maven, en masse strategisk kunnen og evnen til at aflæse ens ”makker” og ens konkurrerende spillere. Whist henvender sig med andre ord til alle, der interesserer sig det mindste for strategiske skill-kortspil. (Er du i øvrigt god til at spille spillet, er du med garanti heller ikke helt ueffen til poker.) Spillet stammer fra det attende århundredes engelske overklasse, hvor de spillede ”Ruf and Honours”, som whist er en videreudvikling af. Det er blevet spillet i især de finere kredse i hundredvis af år, men der er nutildags stadig masser af folk, som spiller – efterhånden også en god håndfuld unge mennesker, som i højere og højere graf danner whistklubber og lignende, hvor de kan få deres spillelyst og sociale behov stillet. I det følgende vil pokeranbefalinger.dk give jer en basisintroduktion til spillet, og i den kommende tid vil vi bringe nyhedsartikler, strategiske tips og anbefalinger af whistspil på nettet m.v. her på siden.
”Bid whist”, ”Boston”, ”Call-ace whist”, ”Colour whist”, German whist”, ”Jass”, ”Knock-out Whist”, “Three-Handed Widow Whist”, “Solo whist” osv osv. Kært barn har mange navne og mange varianter, og der findes et utal af måder at spille whist på. Alle familier synes at have deres egne særregler, diverse spilleklubber sværger til kun EN måde at spille spillet på, og forener man folk med forskellige regelsæt ved ET bord, kan det godt gå heftigt for sig. Nogle folk spiller med få og relativt enkle regler, der gør spillets gang mere gennemskueligt og kortenes værdi af større betydning, mens andre sværger til tusindvis af såkaldte ”meldinger” (det vender vi straks tilbage til), der kan gøre næsten en hvilken som helst starthånd fordelagtig at have. De regler, som man som oftest vedtager i det såkaldte ”firemandswhist” i Danmark udgaven ”Esmakker whist”, og selvom der også i denne kategori er mange forskellige udgaver, så kommer vi her med et bud på et velfungerende sæt regler samt bemærkninger til de mange variationer. Se reglerne til esmakker whist her.
Der er noget helt utroligt fascinerende ved at se klip fra nogle af verdens største liveturneringer; at se hvordan Gus Hansen bluffer folk i sænk eller hvordan Daniel Negreanu læser modspillernes kort højt for alle UDEN at have set dem. Mange af tidens pokerspillere er udover at være matematiske og strategiske genier også deciderede entertainere og sørger for, at også os bag skærmen bliver vel underholdt. Tidligere har vi her på siden gennemgået nogle af de bedste øjeblikke fra High Stakes poker, og hvis ikke DET er godt tv, så findes godt tv simpelthen ikke. Alligevel er der til tider noget endnu mere dragende over de pokerscener, som vi finder i fiktionens verden. I de bedste pokerfilm kan man således finde øjeblikke, der på den ene side refererer til den virkelige verdens mest nervepirrende pokerdyster, men som også synes at kunne tilføre virkeligheden et ekstra lag gennem sin dramatiske iscenesættelse. Pokeranbefalinger.dk viser jer hermed vej til tre vidunderlige filmscener fra pokerfilm, som selv den koldeste skid får pandesved af at se:
ROUNDERS: KIKS AND TELL
En af de pokerfilm, der har vundet størst international anerkendelse, og som også har haft den absolut største indflydelse på pokermanien i USA, er John Dahls vidunderlige Rounders fra 1998. Matt Damon og Edward Norton (synes I også at han ligner Daniel Negreanu i helt uhyggelig grad?!) spiller fuldstændigt blændende rollerne som to pokerfanatikere, der lever og ånder for pokerspillet. Den unge Mike (Matt Damon) forsøger at holde sammen på sit privatliv og tager afstand til pokerspillet, men pengene og spændingen lokker bestandigt. Igennem filmen citeres lystigt fra Doyle Brunsons klassiske pokerbog ”Super System” med citater som “Texas Hold’em is the Cadillac of poker games”. Filmen er generelt spækket med sigende citater fra de store pokermestre.
I følgende klip spiller Mike McDermott (Matt Damon) heads-up mod pokersuperskurken Teddy KGB (John Malkovich) og viser, hvordan han pludseligt afkoder en tell hos sin modspiller. Læg mærke til Malkovics vidunderlige replik: ”Don’t you worry, son, it will all be over soon”. Hvem kunne tænke sig at spille imod sådan et kryb? Og har filmhistorien set nogen fortære en kiks på så skurkeagtig en måde?
CASINO ROYALE: HVIS TÅRER VAR AF BLOD
Det storstilede og vildt imponerende James Bond-comeback ”Casino Royale” fra 2006 med det blåøjede muskelbundt Daniel Craig i hovedrollen er uden tvivl det bedste Bond, der er set i umindelige tider. Som de meste ved, så udspiller en af filmens nøglescener sig på det celebre Casino Royale, hvor Bond er sendt på mission for at vinde penge fra den onde Le Chiffre (Mads Mikkelsen med masser af makeup). Den afgørende headsup har ikke meget at gøre med virkelighedens sandsynlighed: Spar 4-6-8-A bliver til et væld af fantastiske hænder, men intensiteten er der, der står intet mindre end verdenssikkerhed på spil, og så græder Mads Mikkelsen blod! En must-see scene:
THE CINCINATTI KID: EN ”FIVE CARD STUD” STÅR FOR FALD
I den uomgængelige pokerfilmklassiker, ”The Cincinnati Kid” fra 1965 spiller rå Steve McQueen den talentfulde pokerspiller, Erik ”The Kid” Stoner, med sit uforglemmeligt uigennemskuelige pokerfjæs. Vi følger den unge spillers kamp frem i pokermiljøerne, hvor han til sidst møder den gamle, erfarne spiller Lancey “the man” Howard i en afgørende og meget, meget berømt pokerdyst i ”five card stud”. Der har været en del diskussion af den sidste hånd i filmen, hvor fiktionen sprænger enhver ramme for sandsynlighedsregning, men det gør ikke dramatikken mindre virkningsfuld: ”Playing poker is about making the wrong move at the right time”, belærer Lancey – ikke nødvendigvis den bedste læresætning til kommende generationer af spillere.
Nogen gange er der bare ikke noget som et godt old school spil Gin Rummy, spillet som visse danskere kalder ”500” og som mange bare kalder og staver ”rommy”. Reglerne til rommy er enkle, men ikke desto mindre kan spillet være ret så afhængighedsdannende, og så kan det jo være rart at kunne spille mod sin computer eller spillestation, når kæresten, vennerne, bedstemoderen og naboerne ikke gider mere. Derfor har XBox lanceret et ganske udmærket Gin Rummy-spil, som udover den klassiske udgave byder på et utal af sjove variationer over spillet. Du kan desuden naturligvis spille mod andre rommy-fans over hele verden og chatte gennem en ret velfungerende videochat. Pokeranbefalinger introducerer dig for reglerne her.
Peter Eastgate var ikke den mest heldige spiller under European Poker Tour i London, men han spillede fornuftigt og stabilt og trods et læs intetsigende starthænder endte han på en udmærket 18. plads, der skaffede ham over 160.000 kroner og den ro og selvtillid, som han sikkert får brug for den 9. November i selvsamme London, når verdens vigtigste og mest prestigefyldte pokermatch finder sted ved finalebordet under WSOP. Her skal Eastgate som en af ”The Final Nine” dyste om den enorme ære og helt uhyggeligt mange penge i $10,000 World Championship No Limit Hold’em Main Event. 6844 spillere har kæmpet for at nå finalebordet, hvor den samlede præmiesum, der skal fordeles på de ni spillere, er intet mindre end $9,119,517. Eastgate sætter sig ved finalebordet den 9. november med tredjeflest chips og har altså en meget nydelig chance for at score en pæn bid af den guldrandede kage. En 18. Plads og sølle 160.000 kroner i EPT må med andre ord betegnes som en fin lille udstrækningsøvelse før den RIGTIGE styrkeprøve. Og den glæder vi os til at se!
Selvom poker i alle dets varianter oftere og oftere er det, der ”kommer på bordet”, når nogen tager et sæt kort frem fra lommen, så findes der et væld af andre udfordrende og spændende kortspil, som er mere end værd at spille. Overkategorien for spil som Gin Rummy (hvad vi I Danmark ofte kender som almindeligt rommy), Canasta, 500 og Mah Jong hedder helt mundret ”rommy”, og i det følgende sætter poker anbefalinger.dk dig ind i rommyspillenes grundlæggende struktur, så du kan tæske dine modspillere næste gang, de foreslår dig at spille. Vil du bare have reglerne på helt almindelig ”rommy” (”Gin Rummy”), så klik her. Her kommer de basale fællestræk for alle rommyspil:
STIK: Den grundlæggende idé med de fleste rommyspil er at matche spillekort, der enten er fortløbende talrækker i samme kulør eller har samme talværdi, et ”stik” (på engelsk kaldet ”books”). Et stik består af mindst tre matchende kort, altså fx 3-3-3 eller fx hjerter 3-4-5.
KORTGIVNING i Rommy:
I de fleste rommyspil får hver spiller en stor mængde kort på hånden. I dansk rommy uddeler kortgiveren syv kort til hver. Hvis kun to spillere dyster, får de til tider ni kort hver. Resten af kortene lægges i en bunke på bordet med billedsiden nedad, mens et kort lægges med billedsiden opad ved siden af bunken.
SPILLETS GANG:
Spilleren til venstre for ”dealeren” (den, der har uddelt kortene) begynder. Første spiller trækker et kort fra bunken. Hvis vedkommende har et stik, kan hun vælge at lægge det ned på bordet. Uanset hvad skal hun vælge et kort fra sin hånd, som hun placerer med billedsiden opad ved siden af bunken. Dernæst fortsætter turen til næste spiller venstre for første spiller. Denne spiller kan nu vælge at trække det kort, der vender med billedsiden opad, eller hun kan trække et kort fra den ”blinde” bunke. Har man et kort, der matcher et stik, der allerede ligger på bordet, kan man tilføje dette kort til stikket. Har en spiller som afslutning på sin runde lagt et kort ned i bunken, som matcher til nogle af de stik, der allerede ligger på bordet, kan en hvilken som helst modspiller råbe ”rommy!” (eller lignende: i ”500” råber man eksempelvis ”500!”) og bruge kortet til egen fordel. Spillet fortsætter på denne måde, indtil alle kort i bunken er blevet trukket, og spillerne er løbet tør for kort.
POINTSYSTEM i Rommyspil:
Når en spiller er kommet af med alle sine kort, og således er blevet i stand til at ”lukke bunken” med et sidste kort, som ikke matcher nogen af bordets stik, så er spillet slut, og pointgivningen går i gang. Det er forskelligt fra spilvariant til variant, hvordan man opregner point, men generelt får man naturligvis point for de stik, man selv har lagt på bordet. Og oftest tæller billedkort samt esser og eventuelle jokere mere end de resterende kort. De kort, som spillere eventuelt sidder tilbage med på hånden, trækkes fra deres yderligere. Har de ikke nået at lægge nok stik på bordet, kan de således ende med at have minuspoint i en runde.
I de fleste rommyspil kører man med et fortløbende pointsystem, så har man været uheldig i én runde, har man mulighed for at få oprejsning i den næste. I 500, som vi kender så godt i Danmark, spiller man naturligvis til 500 point, og den der når målet først har vundet, men der er mange variationer på færde.
I sidste skrev vi her på pokeranbefalinger.dk om, hvordan den ellers så succesrige, men måske lige lovligt alsidige, pokerstjerne Gus Hansen måtte sætte sin ambitiøse pokerhjemmeside theplayr.com til salg efter måneders lunkne regnskaber. Sidste uge var buddet på siden intet mindre end 28.000 dollars, og dét selvom Hansen trækker sin egen blog og sit navn ud af produktet. Til gengæld har siden 350.000 månedlige besøgende, og det må en eller anden investor åbenbart have betragtet som en god investering. I hvert fald er siden nu gået til 37.500 dollars! Vi glæder os meget til at følge med i, hvor godt det kommer til at gå med den nye side med det dyre domæne…
