På Pokeranbefalinger har vi tidligere omtalt Gus TV, Gus Hansens egen tv-kanal. Lanceringen af kanalen løber af stablen d. 21. februar i KB Hallen og der er puttet i godteposen til alle dem der følger åbningen af Gus TV hjemme foran computeren.
De to store danske pokerstjerner, Gus Hansen og Theo Jørgensen, er venner privat og et internt væddemål mellem dem danner nu grundlag for lanceringsfesten for Gus TV. Væddemålet går på at de skal bokse med hinanden. Hvis Gus Hansen vinder får han 150.000 kr. af Theo Jørgensen, men hvis det er omvendt får Theo Jørgensen 200.000. De to venner har selv fastsat præmien på baggrund af at Gus Hansen var i bedre form end Theo ved væddemålets indgåelse. Hele kampen transmitteres selvfølgelig direkte på Gus TV. Der er ingen tvivl om at det bliver underholdende at se de to pokerstjerner udfolde sig i en ganske anden disciplin, derfor har du også muligheden for at se braget live i KB Hallen. Billetterne koster 249 kr. og kan købes over Billetlugen. Og du får skam mere for pengene end ‘pokerboksning’, der vil nemlig også være liveoptrædener fra større danske navne og flere boksekampe.
De to pokerstjerner tager væddemålet alvorligt og netop nu befinder Theo Jørgensen sig i La Santa Sport med sin personlige træner, Poul Duvill (Brian Nielsen gamle træner). Og Gus Hansen er også gået i skarp træning efter at være hjemvendt fra Aussie Millions i Australien.
Amerikanske Phil Helmuth er 45 år og en stor stjerne i pokerverdenen. Da Phil Helmuth var blot 24 år i 1989 vandt WSOP. På det tidspunkt var han den yngste spiller der vandt WSOP nogensinde, en titel som vores allesammens Peter Eastgate stjal da han med sine bare 22 år vandt sidste års WSOP. Men det betyder ikke at Phil Helmuth ingen rekord har, for han er stadig den eneste i verden der har ikke mindre end 11 WSOP armbånd. Alle hans armbånd er vundet i Texas Hold’Em og det sidste rekordskabende armbånd blev vundet i 2007.
Phil Helmuth har gennem årene fået tilnavnet “The Poker Brat” (på dansk pokermøgungen). Og nu er denne pokermøgunge ved at ligge sidste hånd på sin selvbiografi. Efter sigende skulle det ikke skorte på superlativer. Sendt i retning af sig selv, forstås. Han fortæller gerne om glæden ved at blive set op til. Og sender roser til højre og venstre - til hans tøjkollektion, instruktionsvideoer, osv.
På sin blog har han løbende fortalt hvordan han under den sidste intense skrivetid kun spillede en halv times online poker om dagen. Og han tillod kun sig selv at spille dagen efter hvis han kom ud med et overskud på $ 5-7000. En dag var han dog uheldig og endte med et underskud på $ 20.000, men så straffede han også sig selv med en pokerfri uge. Phil Helmuth har i hvert fald selvdisciplin som få og mon ikke hans biografi vil være ganske underholdende læsning.
Stikmodsat forventning fik online bingo hurtigt stor succes. I de flestes øjne var bingo en disciplinm som skulle indeholde en gymnastikhal, spillere på 70+, smøger og en halv gris som hovedgevinst. Men bingo vandt hurtigt indpas på det online spillemarked. Nok mest fordi spillet henvender sig til de spillere, der ikke gider sætte sig ind i en masse komplicerede regler, men som alligevel godt kan lide spændingen ved at spille om penge.
Man har dog desværre før set at sådanne spil mister sin popularitet når nyhedsværdien forsvinder. Heldigvis er det ikke gået den vej med online bingo.
Undersøgelser viser at de spillere der har oprettet profiler stadig er aktive. Forstået på den måde at online bingo ikke nødvendigvis er et spil man spiller hver dag, men nærmere 2-4 gange om måneden som minimum. Sidste år var bingo den sjette mest populære ‘betting activity’ i Storbritannien og befandt sig altså i liga med lotto, sportsbets, osv. En placering der vidner om bingos fortsatte popularitet.
Desuden bød sidste år på en øgning i kvindelige bingospillere. Men det var ganske forventeligt da online bingo længe er blevet betragtet som ‘kvindernes poker’. Mest fordi kvinder har sværere ved at finde tid til at spille poker flere timer om dagen og tålmodigheden synes også at være mindre hos kvinder, derfor er online bingo idealt som tidsfordriv og spænding til kvinder.
Det er ingen hemmelighed at hvis man er en dygtig og strategisk spiller kan man tjene virkelig, virkelig, virkelig mange penge på online poker.
Det er dog de færreste der spiller med de tunge drenge i så ung en alder (jaja, Peter Eastgate, we know) som Christoffer Egemo. Den unge vejlenser spiller 20-30 timer om ugen og har netop skrevet kontrakt med Unibet. Sidste sommer droppede han sit økonomistudium for at hellige al sin tid til pokerspillet.
Egemos interesse for poker opstod da han begyndte at spille om småbeløb med kammeraterne. Spillet fangede hans interesse og snart spillede han på de gratis pokersites og brugte de penge han vandt på at spille på de større sites.
Siden er den unge jyde er i høj grad kommet efter spillet, sidste år tjente han nemlig over 1 million kroner. Egemo har svært ved at beskrive sin vindende stil, men mener at han kan takke sin aggressive stil.
Sidste måned af 2008 var dog en af de værre for Egemo, han var nemlig så uheldig at tabe ca. 250.000 kr. i en enkelt session. Men i januar er skuden igen vendt, for Egemo kommer ud af måneden med et stort overskud. Egemo mener selv at det mulighed har været hans bedste måned nogensinde!
Den første runde WSOP Circuit Championship i 2009 havde et lidt andet udfald end forventet.
Længe så det ud som om Matt Stout ville løbe med sejren, da han næsten havde en tredjedel af chipsene. Stouts held varede dog kun til at de var nede på 4 spillere, hvor han til trods for sine gode odds, tabte føringen. Matt Stout endte dermed på en flot tredjeplads.
Herefter tog spillet en uventet drejning, da kampen om sejren står mellem den relativt nystartede pokerspiller David Dao og Kai Landry. Dao fører til at starte med, men efter en halv time spiller de om alle chipsene og her vinder Landry med en straight. Derfor ender David Dao på en flot 2. plads til trods for at han kun har spillet poker i fire år.
Efter danske Peter Eastgate vandt WSOP har han droslet lidt ned efter en travl periode. Eastgate har i lang tid haft travlt med liveturneringer, men efter han vandt den ærefulde titel som verdensmester har han holdt lidt velfortjent ferie og pokerspillet har været begrænset til det der findes online.
Eastgate har dog spillet på Pokerstars High Stakes, dog uden det helt store held. Et par gange har han tabt flere penge end vi andre tjener på et år! Det har fået Eastgate til at overveje om han bør satse på livepoker udelukkende.
Eastgate mener dog, at han er klar over sin svaghed i online poker. Han har svært ved at counteracte (regne ud hvad hans modspillere ved om hans spil) og det gør ham ofte til en svagere spiller.
Men mon ikke den unge dansker kommer efter det? Han har i hvert fald viljen. Og pengene.
For nylig publicerede ”Pokerens 1. dame” en artikel om sine bedste pokerminder fra 2008. Hun beskriver året som ganske særligt, især fordi hun har haft mulighed for at have sin familie hos sig under et par af sine pokerrejser.
2008 var året hvor Linda Johnson blev optaget i Womens Poker Hall of Fame. Johnson har i mange år haft særlige mærkesager såsom at stoppe misbrugen af spillet, standardisere reglerne og højne dealerens løn. Sidste år brugte hun derfor også i den gode sags tjeneste, bl.a. deltog hun i en turnering, hvor overskuddet gik til Paralyzed Veterans of America. Under turneringen fik Linda Johnson mulighed for at tale med nogle af de modige veteraner, der var med til at forsvare USA, og det gjorde stort indtryk på hende, hun udtaler (vores oversættelse): ”Ingen af dem klagede over deres skæbne selvom de fleste sad i kørestolen. Flere af dem forklarede at de værdsatte livet på en anden måde efter at være blevet handicappede. Disse mænd og kvinder er uden tvivl helte og store rollemodeller”.
Det pokerspil Johnson husker bedst fra 2008 er dog hverken glamourøst eller lukrativt, men blot et hyggeligt spil mellem hende selv og pokerkammeraten Kenna James. Linda Johnson udfordrede vennen i kinesisk poker, men Kenna James stillede som betingelse at han også måtte vælge et spil, da han vidste at Johnson er stærk i kinesisk poker. Linda Johnson morede sig derfor meget, da Kenna James valgte Razz, som rent faktisk er det spil, Linda Johnson vandt sit WSOP armbånd i.
Linda Johnson fremhæver muligheden for at kombinere poker og velgørenhedsarbejde som det største i 2008. Hun er glad for at der støttes op om denne relativt nye disciplin og udtaler (vores oversættelse): ”Jeg føler at mit liv er velsignet og jeg er glad for at kunne give tilbage igennem velgørenhed. Jeg håber at jeg i 2009 kan deltage i endnu flere af den slags arrangementer. Livet er herligt!”
Et så positivt og indsigtsfuldt livssyn kan de fleste lære noget af.
Joe Hachem (udtales Ha-shem) blev født i Libanon i 1966, men flyttede med sin familie til Australien i 1972.
Joe Hachem uddannede sig som kiropraktor, men måtte opgave karrieren i 2002, da han fik konstateret en sjælden blodsygdom. Sygdommen ødelagde dog ikke hans viljestyrke, for han besluttede sig for at kaste sig over pokerspillet i stedet.
Det viste sig hurtigt at Joe Hachem havde et særligt talent for poker. Så særligt at han i 2005 vandt verdens største pokerturnering, WSOP, efter at have spillet professionelt i sølle tre år. Gevinsten på $7,500,000 (godt og vel 43 millioner danske kroner) sikrede ham visheden om at han aldrig behøver have økonomiske skrupler længere - pengene rækker nemt til at forsøge hans kone og fire børn. Under det sidste afgørende spil siger Joe Hachem sætningen, som senere bliver hans kendetegn: “Pass the sugar!” - hvilket man må sige at hans modspiller gjorde!
Joe Hachem pokerkarriere stopper dog ikke her, for han spiller lystigt videre i 2005 og deltager i WSOP igen i 2006. Han er lige ved at gøre det umulige, nemlig vinde WSOP to år i træk. Men må dog tage til takke med en flot 2. plads slået af amerikaneren Dutch Boyd.
Joe Hachem kan dog blære sig med at være et af de eneste fem mennesker i verden som har vundet både WSOP og WPT (Wold Poker Tour).
Hvis man vil være virkelig god til poker slipper man ikke for at gamble. Nogen gange mere end man ønsker. Og dog? For i en ny artikel afslører Daniel Negreanu hvordan ham og en række andre pokerstjerne, som Phil Helmuth, har udviklet en taktik, der betyder at de ikke behøver at løbe store risici.
Spillestilen kalder de ’small ball’ og kort sagt så går den ud på at spilleren stille og roligt forøger sine chips i No Limit Hold’Em turneringer.
Negreanu siger at man kan spotte om en spiller benytter sig af ’small hands’, hvis han virker kontrolleret og lettere ligeglad med sin egen starthånd. Og det er faktisk ganske sandt. For en af de vigtigste strategier i ’small hand’ er at man bør fokusere på hvad modspilleren ikke har i stedet for sine egne styrker.
Nu til den egentlige taktik. Store par er selvfølgelig altid velkomne, såsom esser, konger og dronninger. Pocket esser og konger kan bruges til at gamble alle dine chips, men husk at du skal være mere forsigtig med at hæve ved pocket dronninger og knægte.
Hvis du starter et pot med et midtpar, såsom 10-10, 9-9, 8-8 eller 7-7 bør du foretage en klassisk ’small ball satsning’, det vil sige at satse en smule mindre i håbet om at det kommer mangfoldigt igen. Gør det samme med små par.
Nu er du bekendt med et par af small ball tricksene, men Negreanu lover at flere vil følge inden længe.
Gus Hansen er vel nok den største danske pokerstjerne og den position forstår han at udnytte til det fulde. Gus Hansen har kastet sig over mange alsidige projekter, senest har han udgivet en backgammon video. Nyeste skud på stammen er et ganske storslået og ambitiøst projekt. Må vi præsentere den helt nye tv kanal: GUS TV.
Gus Hansen har i sin efterhånden lange pokerkarriere skrabet en ganske anselig portion penge sammen. En del af formuen har han valgt at bruge på en selvbestaltet TV kanal. Hvis man klikker ind på tv kanalen (som kun kræver en internetadgang) får man mulighed for at følge Gus Hansen under turneringer, høre ham give gode tips og følge ham i diverse andre pokerrelaterede discipliner.
At Gus Hansen tager projektet alvorlig er der ingen tvivl om. Han har nemlig fået indrettet tvstudier i både Danmark og Las Vegas, ligesom han medbringer et kamera overalt hvor han går, så han kan filme spontane pokersituationer.
“Gus TV” kommer til at sende 4 timer om dagen, så nu kommer konerne til at se endnu mindre til deres pokerinteresserede mænd.
Produktionsselskabet bag Gus TV går under det glade navn Tadaah. Den administrerende direktør Bernino Lind udtaler at de som produktionsselskab satser på niche-tv. Han mener der er en voksende interesse for tv som koncentrerer sig om blot en enkelt ting. Desuden vægtes kvalitet højt, så du vil ikke komme til at se hjemmevideoagtigt tv på Gus TV. Faktisk har konceptet været flere år undervejs, fordi det har krævet en del tilrettelæggelse og udvikling. Bernino Lind håber at projektet vil tiltrække en række sponsorer som kan bibringe den nødvendige kapital til yderligere udvikling af konceptet.
Hos Pokeranbefalinger er vi spændt på at følge Gus TV, som lanceres med et brag i KB Hallen i København d. 21. februar.