Barney Frank - USA mest ihærdige forkæmper for en pokerlegalisering

March 23, 2009 on 12:26 am | I Amerikanske poker nyheder

De kommende måneder bliver gode for alle os der gerne vil have online poker legaliseret i USA. Barney Frank har lige siden 2006 ytret sig negativt om UIGEA (Unlawful Internet Gambling Enforcement Act) og allerede sidste år viste Barney stor politisk interesse for legalisering af poker.  Han lover derfor at det første kvartal af 2009 vil stå i pokerens tegn. Han har udsendt en pressemeddelelse, hvor han tilkendegiver sin mening om poker. Han mener hverken det er farligt for civilpersoner eller den amerikanske økonomi. Snarere tværtimod!
Barney Frank formulerer målet således: “I think if we do this right we should make online gaming legal and subject it to a reasonable taxation like anything else.” På den måde ville det ikke kun komme pokerspillerne til gode, men hele USA. Hvis man indførte fornuftige beskatninger af gevinsterne ville det være en måde at kickstarte den skrantende nationaløkonomi på. Det er ingen hemmelighed at der er et kæmpe marked for online hasardspil, derfor ville det hurtigt kunne vise sig som en yderst lukrativ affære for den amerikanske statskasse. En sådan ordning er allerede, med stor succes, indført i Storbritannien.

European Poker Tour Scandinavian Open

March 19, 2009 on 4:25 pm | I Turneringer

For nylig blev den femte udgave af European Poker Tour Scandinavian Open (EPT) afholdt på Casino Copenhagen.
Årets EPT bød dog ikke på hårrejsende resultater for turneringens danskere. Dagen inden finalen så ellers lys ud for de danske spillere, på daværende tidspunkt var der nemlig hele 10 danske spillere tilbage ved bordet. Men derfra gik det desværre hurtigt ned af bakke, for ved finalen var der kun to dansktalende spillere ved bordet, nemlig Rasmus ‘Jungleras’ Nielsen og Jonas ‘Tulkaz’ Klausen. For ‘Tulkaz’ var det dog en store personlig sejr, det var nemlig første gang han røg i finalen ved EPT. Han var flere gange været “lige ved og næsten”, men det var første gang det lykkedes. Han røg dog ud som nummer 8, hvilket sikrede ham en gevinst på 598.752 kroner.
Efter ‘Tulkaz’ exit var ‘Jungleras’ ene danske mand på skansen. Pladsen ved finalebordet var dog ikke helt ny for ham. Han placerede sig nemlig også i finalen sidste år, hvor han endte på en 4. plads og med 1.5 million kroner mere på kontoen.
Jungleras blev 6. spiller der måtte forlade finalebordet. En anelse skuffet, men 1.064.448 kroner rigere.

Portræt: Mads Andersen

March 18, 2009 on 2:13 pm | I Kendte spillere

Mads Andersen blev født d. 10 april 1970 i Gentofte, hvor han også er vokset op.
Interessen for poker og backgammon opstod tidligt og i 1990′erne bragte interessen ham sammen med bl.a. Gus Hansen og Rasmus Nøhr. Alle tre færdedes nemlig i Vesterbros “backgammon miljø”. I slutningen af 1990′erne havde spillelysten overtaget både studie- og arbejdslysten. Hobbyen var blevet til en livsstil. Derfor besluttede Mads Andersen sammen med en række andre danske backgammon spillere at flytte til New York, for at spille backgammon over there. Under sit ophold i NewYork spillede Mads Andersen primært på Ace Point Club som i dag regnes som en af verdens bedste.
i 2002 deltog Mads Andersen i verdensmesterskaberne i backgammon - og vandt! Sejren gav Mads Andersen blod på tanden og han har siden hevet et par eftertragtede titler i hus. Mads Andersen er f.eks. i dag stadig den eneste dansker som har vundet European Poker Tour Scandinavian Open (EPT). Den fine titel hev han i land i 2006 og inkasserede i den forbindelse hele 2,5 millioner gode danske kroner.
Samlet set har Mads Andersen vundet for omkring 1,1 millioner dollars.

Pokerbabe i finalen NBC Head Up Championship!

March 18, 2009 on 12:09 pm | I Amerikanske poker nyheder

Poker er en mandebranche i stil med racerløb og IT-verdenen. Kvinder er derfor sjældenhed og især de kønne af dem. Men nu har de professionelle mandlige pokerspillere fået sig en hård konkurrent, som endda er en yderst laber dame! Navnet er Vanessa ‘lady Maverick’ Rousso og hun afkræfter om nogen fordommen om at kvinder ikke kan spille poker.
Under NBC Head up Championship turneringen spillede hun tunge drenge som Doyle Brunson, Phil Ivey, Paul Wasicka, Daniel Negreanu og Bertrand ‘ElkY’ Grospillier ud, hvilket sendte hende direkte i finalen.
Hendes modspiller i finalen var Huck Seed, som dog ikke lod sig blænde af Vanessa ‘lady Maverick’ Roussos smukke ydre. Han slog hende nemlig ganske overlegent, men til Roussos forsvar har Huck Seed den bedste statistik nogensinde til NBC Head Up Championship turneringen. Turneringen er fem år gammel og Huck Seed har cashet i dem alle og han statistik lyder på nuværende tidspunkt på 18 sejre og kun fire nederlag. En ganske svær modstander at være oppe imod.
Mon ikke vi ser mere til den kønne ‘lady Maverick’ for eftertiden?

Ny figur på pokerscenen: Dan Rachlin!

March 16, 2009 on 5:20 pm | I Kendte spillere

Vi har set det før. En kendt dansker der pludselig smider sin gamle ham og dukker op som nyudklækket pokerspiller. Seneste skud på stammen indenfor den kategori er den kække morgenradiovært Dan Rachlin.
For Dan Rachlin er poker dog ikke helt nyt. Han har spillet på habbybasis i mange år og mente efterhånden hans spil var solidt nok til at blive afprøvet til en turnering. Derfor meldte han sig til Unibet Open i Budapest og endte med at placere sig som nr. 19! Kun overgået af en enkelt anden dansker (Quoc Le) og hele 50.000 kroner rigere. Så mon ikke den velkendte stemme fik bevist for sig selv at spillet også fungerer udenfor hjemmets fire vægge?
Dan Rachlin var dog ikke den eneste kendis til Unibet Open. Han havde nemlig selskab af Joakim B. Olsen. Om noget en alsidig mand - kuglestødning, dans og poker! Joakim B. Olsen kunne dog ikke vende hjem med nogen økonomisk gevinst.

Poker som karrieresatsning ?

March 16, 2009 on 5:19 pm | I Dansk poker nyheder

I pokerverdenen taler man ikke om startløn, estimeret månedsløn efter endt uddannelse eller pension. En karriere som professionel pokerspiller kan sikre dig penge nok til resten af livet på en enkelt aften eller være lig med en evig kamp for mad på bordet.
Pokerverdenen er ustabil, derfor kræver det mange overvejelser at smide al “fornuft” over bord, droppe den sikre løsning som lønslave og blive fuldtids pokerspiller. Den online pokerverden er stadig forholdsvis ny, hvorfor den især skaber en anelse nervøsitet hos nogle spillere.
For mange pokerspillere er pokerkarrieren startet sideløbende med et andet arbejde eller et universitetsstudie, men i takt med pokeren har optaget både interesse og fritid er studier og andet arbejde blevet droppet.
Danske Christian ‘Tox’ Togsverds største bekymring er dog at man som pokerspiller ikke yder et bidrag til det danske arbejdsmarked. Desuden udtrykker han en let bekymring for online pokerspils eksistens. Mon der findes online poker om 5-10 år? Er det større eller mindre end nu? Efter Christian ‘Tox’ Togsverds mening skal der to ting til for at sikre online pokers overlevelse: For det første skal USA’s anti-gamblinglov afskaffes og for det andet skal poker legaliseres i Asien. Her er nemlig tale om to kæmpestore markeder, som hidtil er ganske uberørte.

Poker og velgørenhed er der sammenhæng

March 3, 2009 on 12:01 am | I Pokertendenser

Poker handler ikke kun om egen vinding, for mange pokerspillere sætter en ære i at lade en del af deres gevinster gå til godgørende formål. I den sammenhæng bør man dog fremhæve en specielt filantropisk gruppe, nemlig “Queens of Heart”. Gruppen blev grundlagt i 2005 af Lisa Tenner og består i dag af berømtheder, professionelle pokerspillere og virksomhedsledere.
Gruppen ønsker at sætte fokus på muligheden for at donere en procentdel af sine gevinster til godgørende formål i håbet om at flere professionelle pokerspillere vil vælge at gøre det.
Gruppen har siden stiftelsen doneret over $ 100.000 som er dele af gevinster ved WSOP Ladies No Limit Championship. Dette har medført en aftale om at der i fremtiden skal afholdes turneringer som udelukkende har blik for godgørende arbejde. Dermed har “Queens of Heart” nået deres mål og har fået sat godgørenhed på dagsordenen.

Steve Martin spillede poker, mens det stadig var tilladt i USA

March 2, 2009 on 8:30 pm | I Amerikanske poker nyheder

Den amerikanske komiker Steve Martin, blandt andet kendt fra “The Pink Panther” og “Brudens far”, har afsløret at han spillede online poker, mens det stadig var tilladt i USA.
Den 63-årige komiker fortæller at han under en turne havde svært ved at sove og tog derfor en sovepille. Han kunne stadig ikke sove, så han besluttede sig for at spille lidt online poker. Da han havde satset $ 500 blev han endelig træt og gik i seng. Næste dag opdager han at der står $ 1500 på hans konto! Steve Martin troede straks det var en fejl, så han ringede til operatøren og fortalte at han troede de ved en fejl havde sat penge ind på hans konto, men operatøren kunne oplyse ham om at han havde spillet fra 4-5 om natten. I løbet af den time havde han altså vundet $ 1000.
Den dag i dag tror Steve Martin stadig det har noget med sovepillen at gøre, men han har dog ikke turde tage en siden.
Poker anbefalinger har vi svært ved at forestille os at sovepiller ligefrem forbedre dit spil, mon ikke Steve Martin har været godt og grundigt heldig?

Daniel Negreanu omringet af kærlighed

March 2, 2009 on 1:17 pm | I Kendte spillere

Daniel Negreanu lider tilsyneladende en smule af humørsvingninger. For kort tid siden skrev vi på Pokeranbefalinger om Negreanus problemer med bananer og falafler. På det tidspunkt udtalte han selv at han var ‘gal for tiden’. Nu har Negreanus humør åbenbart lavet en U-vending, for sit seneste blogindlæg tilegner han alle sine nærmeste. Han skriver at han ikke kun er heldig, når det kommer til poker, men så sandelig også i privatlivet.
I indlægget skriver han en personligt stykke tilegnet hver af de vigtige personer i hans liv, et par venner, hans mor og hans ‘golf-buddies’. Hans ’speciel someones’ gør da også alt fra at fylde benzin på hans bil til at lave ‘top notch meals’ til ham.
Afslutningsvist siger Daniel Negreanu efter en længere udredning om den eneste af hans ekskærester som han ikke taler med længere, en ’spicy’ koreansk pige (vores oversættelse): “Sandheden er at jeg kan lide at være single, fordi med disse fantastiske mennesker omkring mig, føler jeg mig aldrig alene”

Linda Johnson - “Pokerens 1. dame”

March 2, 2009 on 10:53 am | I Kendte spillere

Linda Johnson blev født i 1953 på Long Island. Linda Johnson arbejdede for US Postal Service, men rejste ofte til Las Vegas for at spille BlackJack. I 1974 begyndte hun dog for alvor at spille poker, da hendes far selv var tilhænger af spillet og overbeviste hende om at det var den bedste måde at gamble på.
Linda Johnson har fået tilnavnet “Pokerens 1. dame”, fordi hun har spillet poker i over tre årtier. Det er der ikke mange andre kvinder der kan prale med. Selvom Linda Johnson den dag i dag stadig bruger op mod 30 timer af sin uge på poker, er det ikke det eneste hun kan. Hun er nemlig uddannet journalist og har i mange år arbejdet for CardPlayer Magazine, hvor hun har skrevet artikler om poker og i otte år var hun forlægger på bladet.
Linda Johnson har i mange år haft et erklæret mål, der gik på at stoppe misbrugen af spillet, standardisere reglerne og højne dealerens løn. Dette har bl.a. medført at hun har stiftet Tournament Directors Association (TDA), som er en forening der nedfælder fælles spilleregler for f.eks. the World Poker Tour (WPT).
Selvom Linda Johnson er en ganske habil live spiller, er hun selv mest til online spil, som hun kan praktisere derhjemme i fritiden. Udover at spille poker bruger hun sin fritid på at shoppe, danse og snorkle. Hun er en alsidig dame og med grund meget respekteret i den etablerede pokerverden. I 1997 vandt Linda Johnson armbånd i WSOP og her i 2009 løber hendes samlede gevinster op i $ 290.000.