Amatøren der slog de professionelle – Christopher Bryan Moneymakers historie er næsten for god til at være sand. Han blev født i 1975 og hans karriere startede da han online vandt en plads i Pokerstarz turneringen i Las Vegas. Han havde ikke selv råd til flybillet og hotel, men lånte sig frem. I turneringen satsede han $40 og endte med at vinde 2,5 millioner dollars! Som sagt, næsten for godt til at være sandt. Efter sejren gav han $25.000 til kræftforskning.
I 2003 deltog han i WSOP, efter kun at have spillet poker i tre år. Og vandt! Flere har siden hævdet at det var rent held. Men mon ikke det blot er onde tunger, der skal i hvert fald en mere end almindeligt stor pose held til at slå professionelle pokerspillere af pinden. Om netop den turnering har han siden udtalt at han den første dag sad med Johnny Chan på den ene side og Phil Ivey på den anden. Efter at være blevet spillet ud besluttede han sig for ikke at være bange mere og spille stort. Resten af turneringen vidste ingen rigtig hvor de havde ham, for han spillede meget varieret og hans professionelle modstandere kunne godt se at det ikke var bluf, men derimod talent.
Efter sejren i WSOP besluttede han at droppe sit ’dayjob’ som revisor til fordel for en professionel pokerkarriere. Men Chris Moneymaker har ikke helt kunne leve op til sit navn efterfølgende, da det kun er blevet til en række smågevinster siden. Men om ikke andet har en inspireret en masse håbefulde amatørpokerspillere til at stille op i WSOP.
Online poker er en kæmpe pengemaskine, derfor er der i kølvandet på den voksende popularitet også fulgt mere suspekte operatører. Og der sidder helt sikkert en del mennesker som er faldet i kløerne på de forkerte mennesker, derfor bringer vi har en artikel om verdens sikreste pokerrum: Ladbrokes Poker!
Ladbrokes har eksisteret siden 1886 og i 2002 besluttede de ikke at acceptere amerikanske spillere, da det strider imod den amerikanske lovgivning. Ladbrokes bruger mange ressourcer på at sikre sine spillere og de behandler deres kunders penge med stor omhu og professionalitet. Desuden er alle gevinster skattefrie og Ladbrokes er erklæret skattefrit af det danske skatteråd! Ladbrokes Poker er indtil videre det eneste pokerrum i verden der udbetaler skattefrie gevinster.
Amerikanske Chris Ferguson startede sin pokerkarriere tidligt. Faktisk begyndte den unge purk at spille poker, i Los Angeles hvor han er opvokset, allerede inden han var fyldt 10 år. Men selvom han hurtigt blev en habil pokerspiller, valgte den fornuftige unge mand at læse på universitetet. Pokerkarrieren kunne dog godt holdes i gang sideløbende med studierne. Han spillede blandt andet poker på IRC for penge. Chris ’Jesus’ Ferguson endte med at få en ph.d i datalogi med speciale i kunstig intelligens.
i 1995 deltog han første gang i WSOP. Denne gang vandt han ikke, men det gjorde han til gengæld i 2000. Efter sejren blev han spurgt hvad det krævede at vinde WSOP, hvortil han svarede: “You have to be two things that don’t often co-exist. You have to be tenacious; you can never give up and you have to fight over every chip. But at the same time, you have to be incredibly patient.” Udover titlen som verdens bedste pokerspiller har han vundet hele fem WSOP-armbånd. Mange mener at Chris ’Jesus’ Fergusons høje matematiske intelligens har været hovedårsagen til hans mange sejre.
Måske undrer du dig over hvordan han er endt med tilnavnet Jesus? Det har desværre intet med overmenneskelige evner at gøre. Chris Ferguson har langt hår og fuldskæg og han går fortrinsvist klædt i sort og bærer cowboyhat. Men hvis du møder ham udenfor pokerbordet vil han sandsynligvis være iført cowboybukser og en t-shirt. Jesus-looket er nemlig til ære for sine modspillere som han håber dermed vil undervurdere ham.
Med sine 45 år har Chris ’Jesus’ Ferguson valgt at skære lidt ned på pokerspillene. Han deltager i de store arrangementer, men fylder ellers hverdagen op med sine andre fritidsinteresser såsom swing dans. Med tiden vil han gerne være professor i spilteori eller aktieanalytiker for et Wall Street firma.
Erik Seidel er berømt for sin hånd. Eller måske nærmere en ganske særlig hånd han tabte til Johnny Chan under WSOP i 1988. Hånden blev filmet og siden brugt i filmen ”Rounders”.
Historien om Erik Seidel starter på Manhatten, New York, i 1959. Fra barnsben af var han vild med at spille alle former for spil. Han startede derfor karrieren med at spille professionelt backgammon i otte år. Men med tiden indså han at der var flere penge i pokerspillet. Han mener dog selv at han har fået værdifuld træning igennem sit backgammon spil da begge spil afhænger af både talent og held. Erik Seidel blev dog først rigtig god til at spille poker da han begyndte at komme i klubben Mayfair på Manhatten. Her blev spillet så meget poker at klubben på et tidspunkt blev kendt som pokerklub. Samtidig med at han forbedrede sit spil i Mayfair arbejdede han som børsmægler på Wall Street. Også her kunne han trække paralleller til pokerspillet. Han mener nemlig at pokerspil er som at handle aktier – igen er det både held og dygtighed der spiller ind. Forskellen ligger i at på Wall Street er der mange der har skabt sig et stort ry alene på held, det kan ikke lade sig gøre i pokerverdenen.
Da han efter egen mening var en habil pokerspiller rykkede han teltpælene op og flyttede fra sit elskede Manhatten til Las Vegas. Siden har han udtalt at han, trods sin skepsis, er blevet meget glad for at bo der. Det kan måske også have noget at gøre med at han siden har sejret seks gange i WSOP – dog er han aldrig løbet med den helt store sejr under Main Eventen! Men i 1988 var han så tæt på som det kan lade sig gøre, da han kom på en 2. plads, kun slået af Johnny Chan. I 1999 var han igen lige ved og næsten, men endte da på en 4. Plads.
Heldigvis findes der stadig kvindelige pokerspillere. Det tynder desværre ud i dem, hvilket måske kan skyldes at pokerverdenen mest henvender sig til mænd, samtidig med at tonen og spillestilen de seneste år er blevet endnu hårdere. Poker er efterhånden en kæmpeindustri der omsætter for et uhyggeligt stort beløb om året, derfor bliver spillene mere beskidt.
Men en af de kvinder der ikke lader sig kue af mændene er Annie Duke. Hun er kendt for at hun nægter at deltage i turneringer kun for kvinder og har i den forbindelse udtalt: ”Pokeren er en af de eneste sportsgrene, hvor kvinder kan deltage på lige fod med mænd, så jeg forstår ikke, hvorfor der er turneringer kun for kvinder.” Hun blev født i Concord, New Hampshire. Senere begyndte hun på Columbia, hvor hun læste psykologi og engelsk. Efter dimissionen fra Colombia var hun stadig ikke skoletræt, så hun indskrev sig på University of Pennsylvania for at læse en ph.d i psykolingvistik. Men efterhånden begyndte hun at miste interessen for studierne, mens interessen for poker steg. Pokeren havde altid været en del af hendes liv, da begge forældre og hendes bror var ihærdige spillere ved pokerbordet.
I 1991 begyndte hun at spille poker fuldtid og i tæt samspil med hendes berømte bror Howard Lederer blev hun hurtigt god. I 1994 fulgtes de to søskende til Las Vegas for at deltage i WSOP. I den turnering endte hun på en flot 13. Plads og besluttede sig for at gøre pokeren til en levevej. I løbet af den næste måned boede Annie i Las Vegas og endte med at tjene $70.000, hvorefter hun besluttede at flytte til pokerens mekka. Siden har Annie deltaget i et hav af turneringer og har blandt andet, som en af de eneste kvinder, vundet et WSOP-armbånd. I 2004 vandt hun desuden en turnering for særligt indbudte pokerspillere med en gevinst på 2 millioner dollars. Hun kan desuden bryste sig af titlen som den kvindelige pokerspiller som har vundet flest penge i WSOP.
Det er ikke kun pokerkarrieren der kører på skinner, hun er nemlig også den lykkelige mor til fire børn. Og på trods af hendes høje pokerniveau har hun aldrig lagt skjul på at familien kommer før poker.
Seneste tiltag fra Annie Dukes side er deltagelse i det amerikanske realityshow ’Apprentice’. Vi kender showet i Danmark, hvor navnet var ’Hyret eller fyret’ med Klaus Riskær Pedersen i rollen som vært. Showet gik ud på at en flok iværksættere dystede om den fornødne kapital til at starte deres egen virksomhed. I USA havde Donald Trump bestemmer-kasketten på. Det er dog en lidt speciel udgave af showet som Annie Duke deltager i, nemlig en kendis-udgave, hvor alle pengene går til velgørenhed, men stadig med Donald Trump i spidsen.
Indtil for ganske nylig var ‘finanskrise’ ikke et ord pokerspillere tog alvorligt. Den ellers så krasbørstige fætter har nemlig ikke haft sit indtog i pokerbranchen endnu.
Nu har krisen nemlig nået en af verdens største kasinoejere, nemlig MGM Mirage. MGM Mirage ejer bla. tre af de aller største kasinoer i Las Vegas (Grand, Bellagio og Mirage). Ordet om krisen kom ud i mandags, hvor MGM Mirage udtalte at man ikke var i stand til at offentliggøre årsregnskabet som planlagt. MGM Mirage skrev: “Selskabet er stadig i gang med at vurdere sin finansielle position og likviditetsbehov “. MGM Mirage mener at den nuværende situation skyldes at folk har mistet lysten til at spille efter finanskrisens indtog samt at det er svært at få refinansieret sin gæld hos bankerne.
Hos Trump Entertainment Resorts ser situationen endnu værre ud. De er nemlig allerede gået i betalingsstandsning. Selskabets grundlægger og hovedaktør, Donald Trump, er trådt ud af bestyrelsen i vrede over at selskabets kreditorer ikke øjeblikkeligt vil være med til at løse de økonomiske problemer.
Mange kasinoejere oplever i denne tid hvordan krisen kradser. Mange begyndte nemlig at opføre dyre, eksklusive kasinoer i Dubai, Las Vegas og Macau inden krisen kom, f.eks. er førnævnte MGM Mirage i gang med et kasino/hotel/bolig/shopping kompleks i Las Vegas. Disse byggerier strammer situationen yderligere for de i forvejen beklemte bygherrer.
Økonomiske problemer er en ganske ny situation for MGM Mirage og kolleger, for kasinobranchen har indtil ny været en yderst lukrativ branche. I 1997 havde USA’s kasinoer en omsætning på 18,2 milliarder kroner. Ti år senere var det tal såmænd fordoblet! Men i de sidste tre måneder af 2008 faldt med hele 24 %.
Spillefuglene sidder ganske enkelt hårdere på deres penge pga finanskrisen, hvilket ikke kun rammer kasinoerne, men også hoteller, souvenirbutikker, etc.
Poker har efterhånden erhvervet sig et solidt rygte som et drengespil. Men hvorfor egentlig? Der er ingen kendetegn ved poker som vidner om et decideret drengespil. Man skal ikke kunne løfte 100 kg eller løbe 15 km på 10 minutter for at spille. Poker er et strategispil og kvinder kan vel være ligeså strategiske som mænd. Grunden til at mændene stortset har overtaget pokerscenen kan være at kvinder hygger sig lidt for meget. Det er de færreste mænd der midt i et spil gider diskutere opskriften på frikadeller.
I Danmark har vi dog især en kvinde som kan holde sit pokerface straight – Anne Schöndorff. Den unge kvinde er blot 24 år, men en ganske habil og seriøs pokerspiller.
Hendes interesse for poker opstod da hun begyndte at spille med sin kæreste og en kammerat. Anne blev hurtigt grebet af spillet og siden har hun udviklet sig i rekordfart. Hun startede med at spille live i januar 2006 og efter nogle vellykkede turneringer besluttede hun at udbygge sin strategiske side af spillet, hvilket har ført hende op på niveau med de tunge drenge i hendes kategori.
Anne Schöndorff kan dog godt mærke at hun bliver behandlet anderledes, fordi hun er en pige: ”Nogle mennesker tror ikke at piger kan spille poker. Den kritik der var af mig, blandt andet i et pokerforum, gik mest ud på, at det hele bare var fordi jeg har bryster og i virkeligheden ikke kan spille poker. Det er lidt hårdt at håndtere - men jeg måtte bare slå det ud af hovedet og tænke på, at jeg ved hvad jeg kan og hvad jeg står inde for. Så er det jo dejligt at klare sig godt i nogle turneringer og få et klap på skulderen. Hvis jeg spiller i f.eks Forbundet eller hos Ladbrokes, så mærker jeg det ikke - det er mere folk der sidder derhjemme og gemmer sig bag skærmen, der synes at de kan tillade sig at sige alt.”
Man må håbe at den unge pokerspiller kan vende den overraskende store fokus til noget positivt og vise den etablerede pokerverden at man godt kan være en dygtig pokerspiller selvom man hedder Anne til fornavn.
Den 23-årige fynbo Jonas ’Tulkaz’ Klausen er tidligere blevet omtalt som ”Danmarks Bedste Turneringsspiller”, men den charmerende pokerentusiast er imidlertid endt som hovedperson i en sag om snyd. Han vandt i søndags Big Deal, hvilket indbragte ham intet mindre end 250.000 kr. Men ’Tulkaz’ nåede ikke at nyde sejrsrusen ret længe, før hans konto blev lukket af Bwin.
Jonas ’Tulkaz’ Klausen er anklaget for collusion, som betyder at man spiller sammen med andre spillere, giver hinanden chips og sammen presser modspillerne ud. ’Tulkaz’ var i Paris i forbindelse med prisoverrækkelsen på Aviation Club, hvor bl.a. Peter Eastgate var nomineret. Weekenden var dog ikke kun ”sjov”, da der også blev spillet Euro Finals i Poker.
Grunden til anklagen om collusion skal muligvis findes i Jonas ’Tulkaz’ Klausens hotelvalg! Han var nemlig indlogeret på Hotel Plaza, hvor han benyttede hotellets trådløse internet til at spille online. Men da der var indlogeret en lang række andre professionelle spillere på samme hotel, var han ikke den eneste der fik den idé. Og det er sandsynligvis derfor han i dag beskyldes for snyd! Der er nemlig en chance for at hotellets trådløse internet har givet alle brugerne den samme IP-adresse og ifølge Bwin’s regelsæt er det ikke tilladt at spille fra et multi-user netværk. Jonas ’Tulkaz’ Klausen mener at dette er den eneste logiske grund til anklagen, og han påpeger samtidig at han var alene på sit værelse da han spillede og at han på intet tidspunkt i turneringen sad til bords med andre danskere – hvilket udelukker snyd!
Jonas ’Tulkaz’ Klausen udtaler at han ikke blev informeret om anklagen før hans konto var lukket. Han blev klar over, efter en længere mailkorrespondance med Bwin, at hans præmie var fordelt ligeligt mellem de andre spillere. Hvad der skal ske med det resterende beløb på ’Tulkaz’ konto har Bwin ikke afgjort endnu. ’Tulkaz’ har derfor hyret en advokat. Advokaten mener at der er grundlag for en sag, da ’Tulkaz’ navn er stillet i dårligt lys, men han mener samtidig at det bliver svært at få pengene igen, da de allerede er udbetalt til andre spillere.
Jonas ’Tulkaz’ Klausen udtalte for et par uger siden at han ville holde en pause fra pokerspillet, når denne måneds turneringer var overstået. Han er på livetilt og har nærmest ingen tiltro til sit eget spil, derfor havde han besluttet at holde en pause og i stedet koncentrere sig om sin fysiske form, da han planlægger at løbe et halvmaraton inden længe. Ærgerligt at pokerpausen skal startes på en så uheldig måde.si
Thomas Austin Preston, bedre kendt som Amarillo Slim, er en af verdens første professionelle pokerspillere og han har i dag legendestatus. Den noget kontroversielle pokerspiller er ikke udelukkende blevet kendt på grund af sit fremragende pokerspil, men i ligeså høj grad for sin særprægede tøjstil og store medietække.
Men lad os starte ved hans ydre fremtoning, som gennem tiden har fået en kommentar eller to med på vejen. Amarillo Slim er meget høj og meget tynd. Og ved pokerbordet bærer han altid, uden undtagelse, cowboyhat og matchende støvler. Gerne skræddersyede og af strudseskind.
At Thomas Austin Preston endte som professionel pokerspiller var nærmest en tilfældighed. Han blev født i 1928, men begyndte først at spille poker da han var 25 år. I 1972 gik han hen og vandt World Series of Poker Main Event. Den kontante gevinst gjorde det muligt for Amarillo Slim at sende sine tre børn på college. Det gav ham blod på tanden, så han begav sig ud på en rejse med et par pokerkammerater. Formålet med rejsen, der gik til alle afkroge af Amerika, var i al sin enkelthed at spille poker og indgå det ene afsindige væddemål efter det andet. Af disse væddemål kan blandt andet nævnes ’golf med hammer’, ’one pocket pool med kosteskaft’, ’bordtennis med stegpande’ og poker eller domino spil med uhyre store indsatser. Efter rejsen havde Amarillo Slim ikke ligefrem fået løbet hornene af sig. Generelt er hans liv præget af ganske usædvanlige oplevelser. Blot for at nævne nogle få så har Amarillo Slim gamblet med Banditos, han er blevet kidnappet og han har set en kvinde få skudt hovedet af. I januar kunne han føje endnu en underlig (og ubehagelig) oplevelse til kartoteket. Den nu 80-årige pokerlegende blev nemlig udsat for et røveri, hvor han fik stjålet $8.000 i kontanter (!) og en diamantring til en værdi af $85.000. Ikke nogen god dag for Amarillo Slim, især ikke fordi overfaldsmanden var en bekendt. Amarillo havde lånt ham $3000 og havde krævet en bil i sikkerhed for det lån. Den sag var de to herrer ikke enige i og det resulterede altså i at Amarillo Slim endte med en brækket kæbe, hånd og tommelfinger.
Har du lyst til at høre mere om Amarillo Slims vilde liv, som også tæller en aften ved pokerbordet med et tab på $190.000, skal du holde øje med biograferne i år. Instruktøren Milos Forman er nemlig i gang med at indspille en storfilm om pokerstjernen. Efter sigende kommer du til at se Nicolas Cage i rollen som Amarillo Slim. Og en ting er sikkert – filmen bliver ikke kedelig! Men hvis du ikke kan vente kan du fordrive ventetiden med at læse hans biografi som bestemt ikke er kedelig.
Den amerikanske pokerspiller Allen Cunningham blev født i 1977. Allerede som 18-årig indledte Cunningham sin romance med pokerspillet. En romance som sidenhen skulle udvikle sig til en livslang kærlighed. Spillelysten opstod da han afprøvede evnerne på et indiansk kasino.
Spillelysten har siden hængt ved og har ført ham op i pokerens superliga. I dag spiller Cunningham sammen med en række prominente stjerner i Team Full Tilt. Det betyder at han til daglig er i selskab med vores egen Gus Hansen. I 2005 nåede amerikaneren et sin karrieres højdepunkter da han vandt ESPN Toyota Player of the Year titlen. En titel han sågar var ved at vinde igen året efter, men lige ved og næsten slår (desværre) ingen mand af hesten. For Cunningham kan også prale af titlen som verdensmester i 7 Card Stud og i 2006 kunne han næsten røre sejren i World Series of Poker Main Event, men endte desværre på en 4. Plads. Han blev ikke verdensmester i poker, men mon ikke han fandt trøst i gevinsten som var på ikke mindre end $3,628,513? I årene 2001-2007 har han vundet hele fem WSOP armbånd.
På et tidspunkt overtog fornuften og Allen Cunningham begyndte at læse til civilingenør på UCLA. Men efter kort tid var han tilbage ved pokerbordet – overbevist om at det var her han skulle gøre karriere. Han hidtidige bedrifter vidner om at det var et meget klogt karrieremove.