Kunne du tænke dig at blive skribent på pokeranbefalinger.dk ?

January 20, 2009 on 5:58 pm | I Job

Da vi til stadighed får flere og flere besøgende, mangler vi en freelance skribent, der på frivilligt basis kunne tænke sig jævnligt at skrive nyheder fra pokerverdenen til vores hjemmeside, Poker anbefalinger.dk. Hvis du er sikker med en pen og har interesse for poker, så læs endeligt videre.  

Du skal være interesseret i at skabe merværdi for vores brugere ved at bringe aktuelle og relevante nyheder, der har sit afsæt i poker. Det er klart en fordel, hvis du på forhånd har et stort kendskab til poker, og du ved, hvad der rører sig inden for pokerverdenen. Yderligere er det et klart plus, hvis du har flair samt interesse for at skrive.

Selvom om stillingen som skribent er ulønnet, er der en række fordele forbundet med at være skribent på Poker anbefalinger.dk. Du vil få stor handlefrihed, og du vil selv skulle bestemme, hvordan du praktisk vil gribe opgaven an – vores krav er, at dine nyheder tager afsæt i poker, men hvordan det praktisk skal gribes an, det bestemmer du. Du får mulighed for at stifte bekendtskab med det at skrive nyheder på en hjemmeside og få erfaring hermed, hvilket kan pynte på CV’et. Vores hjemmeside er hyppigt besøgt, og dine nyheder vil blive læst af et stort publikum. På lang sigt vil du altså få stor indflydelse på, hvordan hjemmesiden kommer til at tage sig ud, og hvilke nyheder siden skal bringe.

Har du mod på opgaven, må du meget gerne sende en ansøgning til info@pokeranbefalinger.dk, hvor du kort præsenterer dig selv og fortæller, hvad du laver til dagligt, samt hvorfra din interesse for poker stammer. Har du mod på opgaven, men har du ingen erfaring med at skrive, opfordrer vi dig alligevel til at sende os en mail, da erfaring som sådan ikke er noget gennemgående krav. 

Med venlig hilsen,

Poker anbefalinger.dk