|
||||||||||
|
|
Alt om The Palazzo - Las Vegas’ nye luksuriøse giganthotelSeptember 15, 2008 on 12:39 pm | I Las Vegas9,2 milliarder danske kroner. Hverken mere eller mindre har prisen været for det nyeste skud på Las Vegas’ årelange stamme af overdimensionerede luksushoteller, ”The Palazzo”. Det gigantiske hotelparadis, casino og butikscenter er blevet færdig i år, og folk valfarter til stedet for at drikke, spise på fine restauranter, shoppe Prada og Armani, gamble og spille, beundre de luksuriøse omgivelser og, nå ja, overnatte. ”The Palazzo” ligger på den legendariske hovedgade i Vegas, ”The Strip”, som huser intet mindre end ni forskellige shoppingmalls og 600 butikker, og det nye hotel er del af en moderevolution, som er i gang i Las Vegas. Hvor man tidligere har forbundet Las Vegas med kitchede Elvis-lookalikes, neonlys og farverige drinks, så er billedet af pokerhovedstaden de senere år blevet noget mere nuanceret: Jo flere kapitalstærke folk, der flytter til byen, jo mere interesserede bliver de store modebrands i at markere sig i byen, og det kan – blandt andet med ”The Palazzos” indtræden – nu tydeligt ses. Selvom man kunne forestille sig at der skal noget af en overnatningspris til for at dække de milliardstore byggeomkostninger for Palazzo, så er der faktisk tale om ganske overkommelige beløb, hvis man da kan nøjes med en af de mere ”almindelige” suites: En overnatning kan faktisk uden for sæsonen komme ned på 700 danske kroner. Dette har naturligvis meget at gøre med den skrantende amerikanske økonomi og den lave valuta på amerikanske dollars, så selvom det er billigt sammenlignet med hotelpriser i f.eks. Monaco, så er det dyrt for amerikanerne. Hvis du altså som nysgerrig europæer gerne vil prøve noget seriøst luksuriøst – uden at ruinere privatøkonomien – så er det bare med at komme af sted. Hotellets hjemmeside finder du her. Læs i øvrigt pokeranbefalinger.dks store udvidede Las Vegas-guide med gode tips og råd til den perfekte tur til spillets metropol. Gus “Damernes Ven” Hansen fortæller om at score i Las VegasJuly 17, 2008 on 10:54 am | I Las VegasSuperstjernen, Gus Hansen, er ikke blot en fremragende tight-aggressive pokerspiller. Eftersigende har han også succes og held med sin aggressive player-stil, når det kommer til at score kvinder i Las Vegas. Og minsandten om den verdenskendte dansker ikke foldede sig ud i et ret så åbenhjertigt interview om sine scoretricks og evner for at score under dette års WSOP - måske i mangel på bedre held med sit POKER-spil. I hvert fald fortæller Hansen i følgende interview vidt og bredt om at damerne kommer løbende op til ham i baren, om at penge og berømmelse virkelig hjælper, når der skal damer med op på hotelværelset, og om at han i øvrigt hader “second dates”! Se med her og vurder om No Limit-helten har mest held i spil eller kærlighed…: Tom Dane atter langt fra Las VegasJune 17, 2008 on 12:33 pm | I Las VegasDet er ikke kun danske pokerspillere, der tager til forlystelsesparadiset Las Vegas med store drømme om profit og berømmelse. Også andre mennesker indenfor underholdningsbranchen søger gerne lykken i byen, hvor Elvis faktisk lever, og hvor Marilyn Monroe sælger dig stærke drinks til $2 stykket. Vores allesammens underholdningsbamse, Thomas Eje, har også solgt sin sjæl til Vegas. Mange af os husker sikkert, da han i første gang drog af sted til byen for at bringe sine afsindigt populære shows ud til et større (og bedre betalende ) publikum. Han ændrede sit i amerikansk sammenhæng u-udtalelige navn til ”Tom Dane” (oplagt) og oversatte sine musikalske parodier til Frihedsgudindens modersmål. Hele Danmark vinkede ham farvel, både de skeptiske og de håbefulde, men hvad blev der så egentligt siden af den musikalske komiker, der syntes at være indbegrebet af dansk lunefuld humor? Da pokeranbefalinger.dk ville opsøge ham på hans tidligere så veloplagte myspace-side viste det sig, at den nu var blevet lukket. Det seneste, offentligheden har hørt fra ham i Las Vegas var en (ikke særligt velbesøgt) optræden på Planet Hollywood Hotel & Casino – nok ikke den skæbne, Thomas ”Dane” Eje, havde forestillet sig. Og en hengemt pressemeddelelse fra 3. juni 2008 viser da også, at Eje åbenbart har stukket halene mellem benene og er flygtet til et uvis europæisk by. Om hans mange millioner kroner er gået til Elvis Presley-kostumer siger pressemeddelelsen sjovt nok intet om. Men måske kan vi finde ham på Bakkens Scene til sommer? Hvem ved? |
![]() Copyright by Poker anbefalinger |