Vi anbefaler 5 gode pokermagasiner

March 10, 2008 on 2:24 pm | I Pokermagasin

I takt med den eksplosivt voksende interesse for poker, dukker der også flere og flere pokermagasiner op i bladindustrien. De holder sig naturligvis oppe på grund af reklamer, og dem er der mange af i de fleste magasiner. Så hvilke magasiner er værd at betale penge for? Det måske stærkeste danske bladmagasin er ACE. Bladet er lækkert, og du får masser af relevant viden om dansk såvel som international poker foruden livsstilsartikler og råd og vejledning i topklasse. I Skandinavien byder markedet blandt andet også på det svenske Poker Magazine. Hvis du kan blot en smule svensk, er det et udmærket blad. Fokus lægger her ikke kun på spilstrategier, men også på den livsstil, der hører med, når du tjener rigtigt mange penge på poker. Der er lange, lækre artikler, MEN der er også mange reklamer: Du skal således helt hen på side 14 (!) i bladet for at finde magasinets oversigt.  USA byder på en række fede magasiner, men det bedst sælgende og mest anerkendt er dog uden tvivl Bluff Magazine, som udover lækre billeder indeholder virkeligt spændende artikler skrevet af feltets dygtigste pokerskribenter - og spillere. Et sjovt magasin er Woman Poker Player, som selvsagt primært henvender sig til kvinder. Måske er det netop i forsøget på at ramme denne målgruppe, at hele bladet løfter sig til et andet niveau end de mere nørdede magasiner. Her er masser af interessant læsestof - også for herrerne. Vil du gerne have noget ekstra for pengene, så tjek magasinet Deal ud. Her får du med hver udgave en DVD med masser af fed shareware og gode demos til online spillere. Der kommer hele tiden nye magasiner på markedet, så husk at holde dig løbende opdateret på interessante tiltag.