Anbefalinger af populære poker julegaver

December 8, 2008 on 10:59 am | I Pokerudstyr

Julen står, som man siger, for døren, og for de fornuftige hoveder, der ikke gerne venter med julegaveindkøbene til den desperate aftenjagt d. 23. december i Magasin, er det med at komme i gang med det samme. Men hvad gør man, hvis ens søn, datter, kæreste, far eller bedste ven bruger halvdelen af sit liv indendørs foran computeren med online poker? Hvad giver man denne særlige type pokerhuleboere i julegave – hvis man altså gerne vil gøre dem glade? Måske er en freesbee eller en pastarullemaskine ikke just det, der falder i bedste jord hos den pokerentusiast, der højest kan afsætte tyve sekunder til at bestille en pizza mellem spillene. Men hvad gør man så? En stak spillekort har de vel nok i forvejen, og hvordan ved man, om man køber den rigtige pokerbog? Pokeranbefalinger kommer hermed juleshopperne til undsætning med fem gode råd til gaver, som man IKKE går galt i byen med, hvis man blot følger vores råd.

1: POKERBØGER: Alle pokerspillere kunne godt bruge at læse flere pokerbøger end de i forvejen har gjort, uanset om de i forvejen har læst to eller to hundrede. Ikke alene er det en god idé at beskæftige sig rent teoretisk med spillet, og naturligvis lære fra de bedste, men det er også godt at kende til alskens forskellige pokerstrategier. Selvom man ikke nødvendigvis selv kan tilslutte sig alle proffernes spillemetoder, så kan det komme én til fordel at kende til de proffers strategiske, hvis man pludseligt sidder overfor en spiller, der følger en bestemt bogs grundlæggende strategiske råd. En af de bøger, som utvivlsomt bliver langet over disken mange gange i december er den danske stjerne Gus Hansens bog ”Med Åbne Kort”. Her følger man storspillerens vej til finalen i Aussie Million, hånd efter hånd. Bogen tilbyder en unik mulighed for at krybe ind i hovedet på en af verdens førende og mest erfarne spillere, og det kan alle lære noget af.  Vil du gerne give nogle af de absolutte klassikere væk i julegave, så tilbyder vi også en oversigt over verdens bedste pokerbøger.

2: POKERCHIPS: Du kan aldrig skuffe en pokerspiller, hvis du giver ham/hende lækre pokerchips. Chips er for en pokerspiller ikke blot repræsentationer af ægte kolde kontanter, i løbet af et live game får poker chips deres helt eget liv og betydning. Mange pokerspillere spenderer utallige timer på at blive godt til at lege med de runde plasticstykker i hånde, lave tricks og stable dem så overbevisende, at modstanderen føler sig intimideret. Det er dog ikke ligegyldigt, hvilken type chips, du vælger at købe. Pokeranbefalinger tilbyder her tre gode huskeregler, når du skal løbe pokerchips.

3: POKERBORD:
Har din ven/veninde ikke i forvejen et pokerbord, så er det en oplagt gaveidé. Selvom de fleste spillere efterhånden primært dyrker online poker, når de er hjemme, så er intet som at sætte sig omkring det runde filtbord og tage et slag hjemmeturneringspoker med venner og bekendte engang imellem. Og her skal du vel og mærke have et ordentligt bord at sidde omkring. Klik videre for at få råd til når du skal anskaffe dig et pokerbord.

4: BILLET TIL VEGAS: Las Vega er for pokerspillere hvad Mekka er for muslimer. Mindst én gang i enhver pokerspillers liv skal og bør man besøge det legesyge forlystelsesparadis, og har du lidt ekstra penge at bruge på julegaver i år, så ville det være helt oplagt at give en indpakket flybillet til pokerbyernes pokerby. Dollaren er lav som sjældent, og lige nu kan du købe tur-retur billetter til bare 5000 kroner. Du kan eventuelt udprinte pokeranbefalingers store rejseguide til pokerparadiset Las Vegas og vedlægge i gaveæsken. Så bliver der ikke øje tørt. Og måske falder der lidt af til dig, hvis din ven scorer kassen på sin Vegas-tur. Hvem ved?

5: LILLE BÆRBAR: Aldrig har det været så billigt at købe en bærbar, de nye små bærbar til 1000-3000 kroner sælger som varmt brød – og det med god grund. De små bærbare er et fremragende supplement til en god stationær computer, eller en større almindelig bærbar, og med en lille bærbar med mobilt bredbånd kan din ven spille poker uanset hvor det skulle være – uden at slæbe rundt på en tung og besværlig computertaske. Vil du være en rigtig dejlige julenisse i år, så kan det meget vel være sådan en, der skal ryge under juletræet.
Glædelig pokerjul!

Hør masser WSOP radio og podcasts

September 23, 2008 on 1:31 pm | I Pokerudstyr

Er du en af dem, der bare ikke kan få nok WSOP, når først løjerne er i gang, så er der rig mulighed for at følge med HELE TIDEN - også når du cykler på arbejde, løber en halvmaraton eller vasker op. På WSOPs hjemmeside kan du nemlig hente deres to ugentlige radiobroadcasts ned på din computer og høre dem når som helst, og det er ret så fremragende og velproduceret radio, kan vi love. Fin radiotransmissionerne her:poker anbefalinger.dk har vi desuden skabt en guide over jordens bedste poker podcasts, så hvis du gerne vil høre meget mere pokerrelateret radio, så har du i dén grad muligheden. Poker skal jo ikke blot spilles, læses om, snakkes os om ses – det skal også høres!

Ny anmeldelse af MotionX Poker til iPhone

August 5, 2008 on 7:54 pm | I Pokerudstyr

Det bliver mere og mere populært at tage poker med sig alle vegne – hvorfor sidde foran computeren derhjemme på værelset, hvis man f.eks. kan ligge i en park og spille eller tage et slag Texas Hold’em ved busstoppestedet. Af samme grund er pokerspil til mobilen blevet enormt populære, og i forbindelse med den danske lancering af Apples iPhone bliver det nu også muligt for danske pokerentusiaster at spille iPhones nye MotionX Poker spil, som hæver sig over det almindelige marked på grund af det fascinerende control board og den lidt skæve variation: I stedet for at spille poker med kort, spiller man i MotionX med terninger: Ryster du din iPhone, ryster du terningerne ved hjælp af en lille fysisk motor, der får terningerne til at reagere som var de ”virkelige”. Og når du har rystet terningerne, forvandles de til kortværdier øverst på skærmen. Se den ret fascinerende teknik her:


Spillere, der ikke almindeligvis er bekendt med poker, vil med garanti holde af, at spillet automatisk omdanner terningerne til kort. Har du slået f.eks. to 4’ere og to 5’ere, vil skærmen fortælle dig, at du har to par. Idéen er, begynder eller ej, forfriskende og underholdende. Hvad angår dine ”bankroll”, spiller du om ”mønter”, og jo mere du vinder, jo større puljer kan du få adgang til at spille om. Desuden kan du få æren af at vinde et nyt sæt terninger (der er 39 forskellige slag i alt).
Der er oplagte bagdele ved MotionX Poker – blandt andet den helt elementære pointe, at du ikke endnu kan spille om rigtige penge eller dyste mod andre end telefonens egen computerhjerne og spillets egen dealer. Ganske vist gør spillet meget for at motivere dig til at spille – du kan f.eks. også vinde trofæer, der bliver løbende holdt statistik over dine præstationer og bedste/dårligste hænder, og du avancerer hele tiden, men det ER altså til syvende og sidst ikke det samme som cash-games. Desuden er det til tider som om, at ens odds som spiller ikke er lige så gode i virkeligheden. I hvert fald taber man nemt – og det er jo aldrig sjovt, også selvom man ikke taber ”ægte” penge på det. Uanset hvad, så er spillet et eller mange spil værd, teknologien er virkeligt fascinerende, og vi venter i spænding på, at det bliver sikkert, lovligt og effektivt at dyste med hele verden via sin mobil.

Dresscode i poker

April 11, 2008 on 12:07 pm | I Pokerudstyr

Er der en bestemt dresscode, når man spiller live poker? Faktisk ikke. De fleste kasinoer forbyder at man kommer ind med gummisko, joggingdragt, badetøj, stropløse t-shirts eller lignende, men det er meget svært at sige noget yderligere om, hvordan man skal se ud for at virke særligt farlig, anonym eller hvad man nu ønsker. Faktisk udmærker poker sig, også som tv-sport, ved at spillere er vidt forskelligt klædt og derved udtrykker noget om deres personlighed, uanset om det hænger sammen med deres spillestil eller ej.

Tager man blot et hurtigt kig på verdens største pokerstjerner, så vil du hurtigt se, at deres stil er meget, meget forskellig fra hinanden. Den danske superstjerne Gus Hansen er altid enkelt og stilfuldt klædt i sort skjorte eller sort eller hvid t-shirt. Modsat mange især amerikanske spillere, bærer han ikke solbriller eller for den sags skyld cowboyhatte, sådan som vi ser det hos legendariske Doyle Brunson . Hattemode er i denne henseende et helt kapitel for sig selv. Flere af de old school sydstatsspillere bærer cowboyhat som reference til spillets blomstring i 1800-tallets vilde vest, og af de yngre spillere bærer flere kasketter med skygger. Udover at være et fashion statement, tjener disse caps naturligvis også til at skygge for øjnene, så man ikke afgiver unødvendige tells til de andre. Alternativt bærer visse spillere sweatshirts med hætte, som de på ægte Kenny fra South Parksk vis kan skjule hele ansigtet under. Mest kendt for denne stil er nok amerikanske Phil “The Unabomber” Laak, som er kendetegnet ved sin grå hættetræje og røde solbriller. Netop pokersolbriller er en anden meget udbredt accessorie for en hel flok spillere. Deres funktion er, som ved kasketter og hatte, at undgå at afgive tells, men det kan også være en effektiv måde at brande sig selv på (og branding er jo penge i poker). Den fremragende Marcel Luske er ganske sikkert ikke blevet mindre kendt eller sponsoreret af at have tilegnet sig den yderst karakteristiske stil med solbrillerne båret omvendt på hovedet. Hvis du roder rundt i tøjskabet, før du skal til din næste live turnering, så husk blot: Klæd dig sådon som du føler det mest komfortabelt, og så vid i øvrigt at poker ikke modekongernes spil. så don’t you worry!

Poker solbriller på højeste mode

March 13, 2008 on 4:17 pm | I Pokerudstyr

Det er næsten umuligt at møde op til en pokerturnering uden at mindst to af modspillernes øjne er skjult af et, ikke altid lige kønt, sæt solbriller. I første omgang bruger rigtigt mange pokerspillere solbriller for intimidere “fjenden” og for ikke at afgive alt for mange informationer om sig selv: Kan man ikke se, hvor en spillers øjne er rettet, eller om øjnene er flakkende, glødende eller ligegyldigt distraherede, så er det også langt sværere at regne vedkommendes hånd ud. Og har man solbriller på, så kan man jo skjule, at man stirrer på en modspiller, og ved en spiller ikke, at han eller hun bliver observeret, så komme man ofte til at afgive nogle ret tydelige tells. Desuden er solbrillerne for mange professionelle pokerstjerner blevet et uomgængeligt trademark. Kunne man eksempelvis forestille sig Marcel Luske uden sine kendetegnende solbriller vendt på hovedet? Og er Annette “Annette_15″ Obrestad ikke efterhånden, når hun spiller “live”, næsten karakteriseret som den lille pige med det lange hår og solbrillerne? Det ER dog ikke alle spillere, der formår at spille et godt pokerspil med solbriller, for der er visse ulemper: På grund af de meget mørke glas, kan det til tider være svært at se  ens egne kort, og da Phil Ivey prøvede at spille med solbriller under World Series, blev han af netop denne grund så distraheret, at han fejllæste kortene og derved tabte en match. Efter sigende smed han brillerne (der havde kostet 4000 dollars!) lige lukt i skraldespanden, og det kunne man naturligvis kalde spild af penge. Men så på den anden side: Solbrillerne havde kostet ham en pot på $100.000!

Kunne du tænke dig at undersøge, om dit spil bliver forbedret og om dine bluffs bliver nemmere at trække hjem, hvis du iklæder dig et par solbriller, så husk på følgende: For at idéen virker, skal solbrillerne naturligvis have kulsort glas: I mange pokershops kan du købe briller, der er som skabt til formålet. Her kan du også købe mere “useriøse” pokerbriller, der muligt kan være med til at distrahere “fjenden”: Køb for eksempel pokerbriller med Smileys, selvlysende dødningehoveder og skråt-op-fingre på brilleglassene.  Eller køb ganske simpelt et sæt briller, der får det til at se ud som om, du har et andet sæt øjne. DET, kan man sige, må være definitionen på et vaskeægte pokerfjæs.

Råd når du skal anskaffe dig et pokerbord

March 7, 2008 on 2:08 pm | I Pokerudstyr

Et pokerbord er specifikt lavet til kortspil og er ofte dækket af en grønt filtdug. Man kan både købe “rigtige” borde eller foldeborde, som for den private pokerspiller naturligvis oftest er den mest praktiske løsning. Således kan du transportere bordet, som kan lægges på et almindeligt spise- eller sofabord. De pokerborde, man ser i professionelle pokerturneringer på TV indeholder “pocketcams”, som gør, at seerne kan se spillernes kort. Sådanne turneringsborde er ofte ovale, således at dealeren sidder i den ene ende af bordet. Til privat brug går dealerrollen oftest på skift, og det giver derfor bedre mening om at spille på et helt rundt bord. Således har ingen fordel eller ulempe ved at sidde i en bestemt position ved mere eller mindre udsyn til de andre spillere. Man kan købe pokerborde i alle prisklasser ) og i variabel størrelse, gennemsnitligt med plads til 8 spillere. I visse borde er der gjort plads til placeringen af chips, i andre er der også plads til at stille et glas eller en flaske, som derved ikke efterlader ringe i filtet. Se i øvrigt mere om, hvordan du laver en fornuftig hjemmeturnering her.

Vigtige råd når du skal købe spillekort til poker

March 2, 2008 on 12:06 pm | I Pokerudstyr

I poker er det enormt vigtigt IKKE at spille med brugte spillekort, medmindre du blot sætter en hyggeturnering op derhjemme. Bliver der spillet om seriøse penge, så er det procedure at anvende nye spillekort, som ikke på nogen måde kan være slidt i kanterne, bøjede eller på andre måder afmærkede. Mistanker om snyd i poker er skadeligt for den gode stemning - og det gode spil, og det er altså derfor en god idé altid at have en bunke med friske, splinterny spillekort liggende derhjemme. Har du købt dem med indpakket i plasticemballage, så vent med at pakke dem ud, til du skal spille. Således kan dine modspillere på ingen måde mistænke dig for at have mærket kortene. Men hvilke slags spillekort skal du så købe? De fleste spillekort fås med rød eller blå bagsidedekoration, men du kan også købe turneringskort, som bærer logoet fra den pågældende turnering, og så kan bagsiden være i alverdens farver. Der er dog noget traditionsbundet over poker, og vil du være sikker på at gøre alle glade, så anskaf dig spillekort i de regulære farver. Hvad angår størrelse, så kan man købe kort i “pokerstørrelse” og kort i “bridgestørrelse”, begge størrelser er fine, men i ægte pokerturneringer spiller de naturligvis med rigtige pokerspillekort, så det er det sikre valg. De bedste spillekort er lavet i 100% plastic, hvilket garanterer, at de ikke bliver slidt. Køber du mange spil ad gangen, så kan det sagtens betale sig at købe igennem et webshop. Ellers finder du udmærkede kort i spilbutikker.

Tre gode huskeregler, når du skal købe poker chips

February 25, 2008 on 6:31 pm | I Pokerudstyr

Poker chips (eller jetoner) er i princippet blot vilkårlige repræsentationer af de virkelige penge, man i poker spiller om. Men fordi de samtidigt er spillets i sidste ende vigtigste omdrejningspunkt, er det ikke nødvendigvis helt ligegyldigt hvilken slags, du anskaffer dig til din egen hjemmeturnering. Man kan efterhånden både købe pokerkufferter i supermarkeder, legetøjsbutikker, spillebutikker og hos boghandlere, og kvaliteten er meget svingende. Hold derfor øje med i hvert fald tre ting: Materiale, vægt og mønster. De mest almindelige og billige pokerchips er af plastic (ofte kompositplast), til tider med en metalindsats (ABS Composite chips), mens de mere lækre jetoner er lavet af lerkomposit og kendes som CLAY chips. Jetonernes Rolls Royce er imidlertid KERAMIK chips, som giver en betydeligt anden følelse at spille med, men som også koster betydeligt mere. Vægten på en enkelt chip kan variere mellem 5 g og 14 g, med en standarddiameter på 39mm. De fleste foretrækker de tunge eller mellemtunge chips, der er nemmere at håndtere og stable. 11,5 g er standardvægten. Det er meget forskelligt hvilke mønstre, chipsene har. DICE Chips har små terninger i siden, SUIT har ruder, klør, spar og es i siderne. Hvad angår værdien af de forskellige farver chips, er der ingen faste regler, og i en hjemmeturnering værdisætter man gerne selv jetonerne. Det er dog almindeligt at fordele værdierne på de fire farver således: 1 (hvid), 5 (rød), 25 (grøn) og 100 (sort). Om disse tal så repræsenterer kroner, øre eller pebernødder er naturligvis helt afhængigt af spillets karakter.