|
||||||||||
|
|
Alt om rommy eller Gin Rummy til XBoxOctober 13, 2008 on 12:00 pm | I Rommy og kortspilNogen gange er der bare ikke noget som et godt old school spil Gin Rummy, spillet som visse danskere kalder ”500” og som mange bare kalder og staver ”rommy”. Reglerne til rommy er enkle, men ikke desto mindre kan spillet være ret så afhængighedsdannende, og så kan det jo være rart at kunne spille mod sin computer eller spillestation, når kæresten, vennerne, bedstemoderen og naboerne ikke gider mere. Derfor har XBox lanceret et ganske udmærket Gin Rummy-spil, som udover den klassiske udgave byder på et utal af sjove variationer over spillet. Du kan desuden naturligvis spille mod andre rommy-fans over hele verden og chatte gennem en ret velfungerende videochat. Pokeranbefalinger introducerer dig for reglerne her. Lær regler og tricks i alle slags rommy spilOctober 9, 2008 on 8:46 am | I Rommy og kortspilSelvom poker i alle dets varianter oftere og oftere er det, der ”kommer på bordet”, når nogen tager et sæt kort frem fra lommen, så findes der et væld af andre udfordrende og spændende kortspil, som er mere end værd at spille. Overkategorien for spil som Gin Rummy (hvad vi I Danmark ofte kender som almindeligt rommy), Canasta, 500 og Mah Jong hedder helt mundret ”rommy”, og i det følgende sætter poker anbefalinger.dk dig ind i rommyspillenes grundlæggende struktur, så du kan tæske dine modspillere næste gang, de foreslår dig at spille. Vil du bare have reglerne på helt almindelig ”rommy” (”Gin Rummy”), så klik her. Her kommer de basale fællestræk for alle rommyspil: KORTGIVNING i Rommy: I de fleste rommyspil får hver spiller en stor mængde kort på hånden. I dansk rommy uddeler kortgiveren syv kort til hver. Hvis kun to spillere dyster, får de til tider ni kort hver. Resten af kortene lægges i en bunke på bordet med billedsiden nedad, mens et kort lægges med billedsiden opad ved siden af bunken. Spilleren til venstre for ”dealeren” (den, der har uddelt kortene) begynder. Første spiller trækker et kort fra bunken. Hvis vedkommende har et stik, kan hun vælge at lægge det ned på bordet. Uanset hvad skal hun vælge et kort fra sin hånd, som hun placerer med billedsiden opad ved siden af bunken. Dernæst fortsætter turen til næste spiller venstre for første spiller. Denne spiller kan nu vælge at trække det kort, der vender med billedsiden opad, eller hun kan trække et kort fra den ”blinde” bunke. Har man et kort, der matcher et stik, der allerede ligger på bordet, kan man tilføje dette kort til stikket. Har en spiller som afslutning på sin runde lagt et kort ned i bunken, som matcher til nogle af de stik, der allerede ligger på bordet, kan en hvilken som helst modspiller råbe ”rommy!” (eller lignende: i ”500” råber man eksempelvis ”500!”) og bruge kortet til egen fordel. Spillet fortsætter på denne måde, indtil alle kort i bunken er blevet trukket, og spillerne er løbet tør for kort. POINTSYSTEM i Rommyspil: Når en spiller er kommet af med alle sine kort, og således er blevet i stand til at ”lukke bunken” med et sidste kort, som ikke matcher nogen af bordets stik, så er spillet slut, og pointgivningen går i gang. Det er forskelligt fra spilvariant til variant, hvordan man opregner point, men generelt får man naturligvis point for de stik, man selv har lagt på bordet. Og oftest tæller billedkort samt esser og eventuelle jokere mere end de resterende kort. De kort, som spillere eventuelt sidder tilbage med på hånden, trækkes fra deres yderligere. Har de ikke nået at lægge nok stik på bordet, kan de således ende med at have minuspoint i en runde. Udførlige regler til rommy, 500 eller Gin RummyOctober 8, 2008 on 11:00 am | I Rommy og kortspilRommy (på engelsk betegnet ”Gin Rummy” eller til tider ”Rummy” og i Danmark også kendt som ”500”) er et af de mest udbredte og elskede spil blandt underkategorierne af rommy spil, som også tæller Mah Jong og Canasta. Og har man brug for lidt afveksling fra pokerspil, eller vil man gerne øve sig i andre logiske tankebaner, så er rommy et aldeles underholdende og hyggeligt spil, som man kan spille på alle niveauer og i alle aldersgrupper. I det følgende gennemgår vi reglerne for det populære spil: Den grundlæggende idé med rommy er at matche spillekort, der enten er fortløbende talrækker i samme kulør eller som har samme talværdi, i såkaldt ”stik”, som lægges på bordet foran én. Et stik består af mindst tre matchende kort, altså fx 3-3-3 eller fx hjerter 3-4-5. (Jokere kan bruges som “stedfortræder” for ethvert andet kort: Har man f.eks. en joker og to tre’ere, kan man bruge jokeren i rollen den tredje tre’er og derved få et stik ud af det. Senere kan en modspiller, der trækker en tre’er i bunken, imidlertid bytte sin tre’er til den joker, der ligger på bordet, og bruge den som stedfortræder for et nyt kort.) KORTGIVNING: Rommy kan spilles af mellem to og fem spillere, og rollen som kortuddeler (”dealer”) går på skift mellem spillerne. Nogen spiller med at taberen af sidste spil blander kort og dealer, men så længe man er enige om reglerne, er dealersystemet underordnet. Dealeren blander kortene og deler syv kort ud til hver spiller (sig selv inklusiv), hvorefter de tiloversblevne kort lægges i en bunke midt på bordet med bagsiden opad. Hernæst vender hun det øverste kort og lægger det i en ny bunke ved siden af med forsiden opad. SPILLETS GANG: AFSLUTNING OG POINTGIVNING: For at en spiller kan “lukke bunken”, skal hun altså afslutte sin tur med at have ét kort på hånden som hun i slutningen af sin runde lægger i bunken med forsiden opad. Man SKAL altså have et kort at lukke bunken med for at lukke spillet. Når en deltager lukket spillet, opregnes spillernes point. GOD FORNØJELSE! |
![]() Copyright by Poker anbefalinger |