Det står enhver kæk pokerspiller frit for at deltage i World Series Of Poker. Men startindskuddet på $10.000 afholder nok de fleste hyggespillere fra at slå til. Men nu har du muligheden for at spille dig til en plads ved det varme bord i Las Vegas. Pokerstars og Ekstrabladet har nemlig indgået et samarbejde, om en række turneringer der kan sende dig af sted mod Vegas. Indskuddet i turneringerne er symbolsk – enten $1 eller gratis og man er garanteret $5000 i rebuyturneringerne, og der lægges automatisk $2000 til præmiesummen – men vigtigst, så har man chanchen for at komme med til WSOP. Vinderen af hver turnering får nemlig adgang til den sidste og afsluttende satellitturnering på Pokerstars, som finder sted søndag d. 14 juni kl. 22.30 og har en værdi af $375. Under denne prestigefyldte turnering uddeles der minimum 200 pakker af $12.000 til WSOP. Så sæt kryds i kalenderen tirsdag d. 26. maj, for der spilles den næste Ekstrabladet/Pokerstars-turnering kl. 20.10. Det koster dig en dollar at være med. Hele programmer ser således ud:
Tirsdag 19. maj kl. 20.10: $2000 added - freeroll
Torsdag 21. maj kl. 20.10: $2000 added - $1
Lørdag 23. maj kl. 20.10: $5000 garanteret - $2-rebuy
Søndag 24. maj kl. 20.10: $2000 added - freeroll
Tirsdag 26. maj kl. 20.10: $2000 added - $1
Torsdag 28. maj kl. 20.10: $2000 added - freeroll
Lørdag 30. maj kl. 20.10: $5000 garanteret - $2–rebuy
Søndag 31. maj kl. 20.10: $2000 added - $1
Tirsdag 2. juni kl. 20.10: $2000 added - freeroll
Torsdag 4. juni kl. 20.10: $2000 added - $1
Lørdag 6. juni kl. 20.10: $5000 garanteret - $2-rebuy
Søndag 7. juni kl. 20.10: $2000 added - freeroll
Gus Hansen har jo som bekendt en blog på Ekstrabladets hjemmeside, hvor han giver sit besyv med om pokerverdenens udvikling. Seneste indlæg har handlet om sommerens WSOP, som han glæder sig til, men han regner ikke turneringen som den vigtigste indenfor poker, som de fleste andre pokerspillere gør. Han skriver at han selvfølgelig gerne vil have sit første WSOP-armbånd, men tilføjer samtidig at han er nøjagtig ligeså motiveret til WSOP som til EPT, WPT eller Aussie Millions. ”For mig er armbånd ikke ekstra glasur på kagen” udtaler Gus Hansen. Han mener at det i sidste ende handler om penge ikke titler. Gus skriver desuden at han ikke har tænkt sig at deltage i særlig mange turneringer – kun dem med stort buy-in og selvfølgelige Main Event. Kritikken af WSOP bliver dog ikke ved det, Gus mener nemlig også forplejningen ved WSOP er for dårlig. Maden er simpelthen ikke god nok til den danske pokerstjerne.
I år kan verdens mest prestigefyldte pokerturnering fejre 40 års jubilæum. Men man har faktisk spillet poker i over 1000 år! Det er dog svært at kortlægge hvor præcis pokeren har sin oprindelse. Nogen mener spillet stammer fra Kina, mens andre mener perserne var de første til spille det pokerlignende spil ”As Nas”. Spillet har udviklet sig igennem historien og har selvfølgelig antaget en del forskellige udtryk. Men psykologisk strategi har for eksempel altid været en del af spillet. Pokeren som vi kender det i dag kan bedst spores tilbage til det franske ”Poque”. Spillet klarede turen over Atlanten med en gruppe franske nybyggere som grundlagde byen New Orleans. Derefter spredte spillet sig langs Mississippifloden og derefter langsomt til resten af landet. Derfor er pokerens historie normalt forbundet med Amerikas “Wild West”.
Første gang man rigtig stifter bekendtskab med poker som vi kender spillet i dag er i 1960-70’erne. Det er derfor også omkring denne tid at World Series Of Poker for alvor tager fart som verdens største pokerturnering. Den første udgave i 1969 blev afholdt på Binions Horseshoe (red: et historisk kasino i Las Vegas) og Johnny Moss blev den første mand der kunne kalde sig verdensmester i poker. Herefter fulgte en lang årrække uden de store justeringer. WSOP afholdes en gang årligt på forskellige lokationer. Men i 2003 købte Harrah’s kasino i Las Vegas retten til at være vært for WSOP. Præmiepuljen under WSOP-turneringen er på ikke mindre end $100.000.000 og skriver fortsat pokerhistorie. Manden som kan kalde sig grundlægger af World Series Of Poker hedder Benny Binion (det var hans kasino, den første turnering blev afholdt). Han havde en altoverskyggende drøm om at gøre Las Vegas til verdens førende hasardspilby og betragtes i dag som en af de mest betydelige personer i byens historie.
Men WSOP har ikke altid været helt fin i kanten. Den spæde opstart i 70’erne bød nemlig på beskidte tricks og aftalt spil. Johnny Binion havde nemlig sans for markedsføring. Han vidst godt at hvis WSOP skulle vække mediernes interesse skulle det brandes på at være en ”winner takes it all”-turnering. Men det synes datidens stjernespillere, såsom Amarillo Slim, Doyle Bronson, Johnny Moss, osv, ikke var en god idé. Derfor blev pengepuljen delt mellem spillerne allerede inden spillet tog sin begyndelse – det var dog spillernes idé og udadtil vidst Binion ingenting om det. Han har dog siden indrømmet at han var bekendt med spillernes lille aftale og at han accepterede det så længe de ikke fortalte det til nogen. Den slags var nemlig ulovligt, så derfor ændrede Binion strukturen i 1977, således at Top 5 vandt pengepræmier.
Den første runde WSOP Circuit Championship i 2009 havde et lidt andet udfald end forventet.
Længe så det ud som om Matt Stout ville løbe med sejren, da han næsten havde en tredjedel af chipsene. Stouts held varede dog kun til at de var nede på 4 spillere, hvor han til trods for sine gode odds, tabte føringen. Matt Stout endte dermed på en flot tredjeplads.
Herefter tog spillet en uventet drejning, da kampen om sejren står mellem den relativt nystartede pokerspiller David Dao og Kai Landry. Dao fører til at starte med, men efter en halv time spiller de om alle chipsene og her vinder Landry med en straight. Derfor ender David Dao på en flot 2. plads til trods for at han kun har spillet poker i fire år.
Der er blevet evalueret heftigt på årets WSOP, både på tv-dækningen og selve turneringens struktur. Spillere var både for og imod at final table runden blev udskudt en måneds tid, men det øgede omtale af turneringen, og seertallene var skyhøje, da danske Peter Eastgate omsider scorede den rekordhøje milliongevinst og det legendariske armbånd med sit fantastiske spil.
Nu bliver det imidlertid diskuteret, hvorvidt alle turneringens armbånd er lige godt givet ud. En hel række spillere opponerer således mod WSOPs rebuy-turneringer. I en rebuy-turnering kan du som bekendt købe dig ind i spillet, hvis du er røget ud, eller hvis du kun har få chips tilbage og du har således multiple chancer for at vinde molevitten – især, naturligvis, hvis du har penge nok. Dette giver de pengestærke proffer en oplagt fordel frem for amatørspillerne. I almindelige turneringer er dette underordnet, da penge som sagt blot er penge, og jo flere du skyder ind i en turnering, jo mere risikerer du at tabe. Men når det drejer sig om WSOP, så er der langt mere end kolde kontanter på spil. Vinder du et WSOP-armbånd, så stiger din berømmelse og vurderingen af dig som spiller: Du tilbydes større sponsorater, har større mulighed for at bliver kåret til årets spiller, bliver inviteret med til turneringer uden buy-in osv. Det er med andre ord MANGE penge værd at vinde en WSOP-titel, og netop derfor er det ikke fair at det kun er de i forvejen velhavende proffer, der får muligheden. Således lyder argumentet fra mange spillere, bl.a. karismatiske Daniel Negreanu. Han udtaler til Cardplayer: ”Jeg er 100 procent imod rebuy turneringer til WSOP. De er ok i mange andre turneringssammenhænge, men ikke i forbindelse med armbånd. Helt ærligt giver det spillere som mg en unfair fordel for f.eks. at vinde titlen som ”Årets Spiller””, udtaler canadieren, der er medlem af The Player Advisory Council, der står for evalueringen af turneringen.
Andre spillere er uenige med Negreanus forbehold, heriblandt (ikke overraskende) årets rebuy-vinder i pot-limit Omaha, Layne Flack. Han mener på ingen måde at man som poker-pro mere eller mindre kan købe sig til et armbånd. ”Det er noget fis”, svarer han Cardplayer. ”Det er jo ikke fordi der ikke er noget spil. Feltet er enormt.” Han pointerer desuden at en spiller kun kan genkøbe, altså foretage et rebuy, hvis han har lige så mange chips eller færre end da turneringen startede. Man kan altså ikke købe sig til at være chipleader. ”Hvis du gerne vil tale om at købe armbånd? Så lad os tale om Doyles armbånd, da der kun var otte spillere i turneringen”, siger Flack forurettet og henviser således til WSOP-legenden Doyle Brunsons tidligere WSOP-sejre, før poker for alvor havde fået vind i sejlene. Armbånd er ikke noget at spøge om i en kortsport, hvor spillerne i høj grad måles og vejen via statistikker og rekorder. Der er lige nu masse spændinger og løbende diskussioner om rebuy-turneringernes fremtid i den uhyggeligt betydningsfulde turnering. Alt imens siger kommunikationschef for WSOP, Seth Palansky, at de lige nu nøje overvejer, om rebuy har ”solgt ud” inden næste års turnering.
Sjældent sker der noget i en 22-årig mands liv, som for evigt ændrer både hans liv, karriere, berømmelse OG bankbog, men det var lige præcist, der skete, da Peter Eastgate midt i november indkasserede 53 millioner kroner og uendelig hæder efter af have slået russiske Demidov i heads-up og vundet WSOP 2008. Og hvordan reagerer man i en sådan situation? Mens Eastgates venner og familie gik fuldstændigt amok, råbte, skreg og i kængurufart hoppede over til sejrsherreren, stod den unge fynbo næsen ubevægelig med stoneface og konstaterede, at han nu officielt var verdensmester i poker. Og denne reaktion – eller snarere mangel på samme – er noget, som Eastgate den dag i dag fortryder. Han fortæller således pokernewsdaily i et nyligt interview: ”Da jeg vandt var det den mest fjollede sejrsscene, fordi jeg overhovedet ikke fejrede. Kunne jeg gøre det godt igen, ville jeg være gået amok. Man bliver nødt til at vise verden, at man er glad for at vinde. I jeg VAR glad, jeg var bare lamslået. I var i en tilstand af chok og også udmattet efter at have spillet i to dage. Turneringen var en fysisk udfordring. Du spiller 12 timer om dagen og kan ikke sove. Du bliver nødt til at spise den rigtige mad og tænke på en masse, som du almindeligvis ikke bekymrer dig om…”
Eastgate kan naturligvis ikke nå at ændre sin sejsreaktion nu, men tager han titlen igen næste år, så forventer vi uden tvivl et par glade hop på stedet fra den unge fynbo.
Efter at pokerverdenen har sundet sig over, at det var en lille, ”grim” ælling fra Fyn, der på mest overbevisende vis løb med de 53 millioner kroner til årets final table under WSOP, så er det efterhånden tid til at efterrationalisere på hele turneringsforløbet og, ikke mindst, på det amerikanske kabel-tv netværk ESPN (”Entertainment and Sports Programming Network”), som har ejet rettighederne til dækningen af begivenhederne.
Alt afhængigt af øjnene, der ser (helt bogstaveligt) er ESPNs dækning både blevet hyldet og kritiseret, men umiddelbart kan tv-netværket ikke klage. Det viste sig nemlig at være en stor seersucces at udskyde den vigtige ”final nine” finale fire måneder, således at omtalen og promoveringen af de ni finalespillere kunne trække en masse nye seere og pokerentusiaster til. Dette lykkedes over al forventning: Seertallene steg med 46 procent i forhold til finalen i 2007. Der var desuden blandt turneringens markante pokerspillere, udpræget tilfredshed med, at ESPN havde dækket en hel del mere af den indledende del af turneringen.
Alligevel var der ikke tilfredshed at spore over hele linjen, for adskillige spillere, oplyser pokermagainet CardPlayer brød sig ikke om den måde, programmet havde redigeret turneringen i klipperummet. Mest kritik gik, ikke underligt, på dækningen af den fire timer lange finale mellem Ivan Demidov og Peter Eastgate. Her blev der spillet 105 hænder, og det gik ikke udramatisk for sig: Først havde Eastgate et betragteligt lead, så kæmpede Demidov sig bluffende op på siden af Eastgate, og så trak Eastgate slutteligt den imponerende sejr i land ved at holde hovedet koldt og kortene tæt ind til kroppen. Det var altså en drabeligt spændende dyst mellem de stjernespillere, der udfoldede sig; hver eneste hånd sagde en masse om de to spilleres styrker, strategier og interne magtkamp. I ESPNs dækning af begivenheden fik tv-seerne imidlertid kun lov til at se sølle to af de 105 spillede hænder. Tidligere verdensmester Chris Ferguson udtalte beklagende: ”Det viste virkelig ikke hele den kamp, der udspillede sig omkring disse to fremragende spillere.”
Desuden var der generelt udbredt kritik af de hænder, som ESPNs valgte at dække turneringen igennem. Poker pro Mike Mutosow udtalte således til CardPlayer, at tv-dækningen i alt for høj grad fokuserede på turneringens dramatiske skæringspunkter, altså de hænder, hvor en spiller blev sparket ud af turneringen, frem for også at vise slagets gang i alle de små magtkampe mellem de store hænder. ”De viste aldrig nogen hænder”, fortæller han. ”De viste bare alles bust-out hænder.” Om ESPN har tænkt sig at tage kritikken op til overvejelse inden næste år er svært at sige, kommercielt set har de som det ser ud nu sikkert vundet lige så meget som Eastgate ved at satse på WSOP.
Der kan, for den absolutte verdenselite, være rigtigt, rigtigt gode penge at hente i poker. Det erfarede vi alle for nylig, da den kun 22-årige Peter Eastgate vandt det uhyrlige beløb 53 millioner kroner i verdensmesterskabet (World Series Of Poker) i poker. Men hvis man nu ikke er så ferm til dét med at tælle og kalkulere og mister interessen for kortspil efter et kvarter uden en Royal Straight Flush på hånden, hvad kan man så gøre for at komme til seriøse penge?
Vinder du verdensmesterskabet i skak (hvilket nok også kræver en pæn portion tålmodighed), kan du forvente at inkassere i omegnen af 6 millioner kroner, hvilket for nylig skete for indiske Viswanathan Anand i Tyskland da han fik en bonus for at vinde VM i skak 2008. Du skal altså vinde VM i skak 9 gange for at nå samme præmiepulje som Eastgate, og det kan de færreste vel nå inden de fylder 22 år? En smule bedre går det, hvis du vælger at slå dig på golf. Legendariske Tiger Woods vandt sidst 7,9 millioner kroner for førstepladsen i US Open. Det skal du altså blot gøre 7 gange for at komme op på siden af Eastgate. Samme mønster gælder de fleste andre sportsgrenes præmiepuljer til VM. Men heldigvis er der andre måde at komme til penge på indenfor sportens verden. Har du tæft for at blive en af verdens bedste fodboldspillere, er der derimod ganske udmærkede indtægtskilder at fylde på kontoen. Ronaldino blev således sidste år noteret for en årsindtægt (med sponsorater osv) på 175 millioner kr, David Bechham scorer årligt 173 millioner, Ronaldo tjener 140 millioner kroner. Lige pludseligt blegner den unge danskers årsindtægt en smule. Så hvis du ikke kan nøjes med at lave en ”Eastgate”, så tag træningstøjet på og gør dig klar til at lave en ”Ronaldino”.
Mange rekorder og semirekorder blev slået, da Peter Eastgate vandt førstepræmien og de legendariske 53 millioner kroner til årets Main Event i WSOP 2008. Ikke alene var Eastgate den første dansker nogensinde til at vinde Main Event, han var også med sine blot 22 år den yngste WSOP-vinder nogensinde. Den tidligere rekordhaver er Scott Montgomery, der i 1989 vandt sit første WSOP-armbånd som 24-årig. Og så vandt Eastgate faktisk i en finale, som er den længste i WSOPs historie med en førstedag strækkende sig over 13 timer og 27 minutter og en andendag på et par timer. I alt varede finalen 15 timer og 39 minutter, hvilket stikker den lange Main Event finale i 2005, hvor Joe Hachem efter en lang og udslidende kamp løb af med sejren. Den sandsynligvis vældigt skuffede vinder af finalens andenplads, russisk Ivan Demidov, gik ikke helt tomhændet fra finalebordet. Pengepuljen til nummer to var nemlig intet mindre end 5,8 millioner dollars, altså omkring 35 millioner danske kroner, og det er stadig et beløb, der overstiger, hvad der nogensinde før er blevet vundet i en pokerturnering.
Hvad angår hele ræset med at slå rekorder, hvilket er en sport i sig selv, når det handler om poker, så havde Eastgate kun ét at sige: ”Jeg fokuserede slet ikke på, hvilke rekorder jeg kunne slå. Jeg koncentrerede mig bare om spillet.” Og det er vel nok meget fornuftigt.
Hermed følger så det interview, der umiddelbart fulgte efter danske Peter Eastgate vandt den største sejr, en pokerspiller i sit liv kan opnå, Main Event ved WSOP. Den 22-årige fynbo er tydeligvis rystet over situationen og er ikke, som mange af de uhyre karismatiske stjernespillere, i stand til at udtrykke sin sejrsrus med glædesskrig og råb. I stedet står den unge mangemillionær som limet til gulvet og prøver så vidt muligt at gemme sig under pokerkasketten. Se interviewet her:
